Google maps går offline og får forbedret 3D-kort

Google havde i går nyt omkring deres kort tjeneste, samt Google Earth - 3D var den store nyhed.

Google maps går offline og får forbedret 3D-kort

Google havde lagt op til de helt store nyheder før gårsdagen seance, hvor flere journalister var mødt op for at få mere at vide om ”den næste dimension”, som Google selv kaldte deres event.

Men man blev pænt skuffet hvis man ventede noget stort og nyt.

Den første nyhed og for de fleste også mest anvendelige, er den at Google Maps kan gå i ”offline mode” det vil sige at, du kan vælge at gemme et udvalgt kortområde således at du kan bruge Google Maps i det område uden Internetforbindelsen slået til på mobilen.

Idéen er ikke ny, og har for de avancerede brugere været til stede i noget tid, i form af ”forhåndslagring”. En feature der ligger inde i menuen ”labs” i Google Maps.

Nu bliver featuren dog taget ud af labs stadiet, og kommer som fuld tilgængelig og brugbar version til alle Android brugere med version 2.2 eller nyere i de kommende uger.

iOS brugere skal hellere ikke snydes, ifølge Engadget.com så er Googles Brian McClendon besluttet på at, bringe alle Google Maps features over på iOS og andre platforme.

Google Earth

Den anden nyhed til eventen var 3D, der nu bliver en endnu større spiller fremover. Google har i nogle år tilbudt 3D kort i udvalgte byer i Google Earth, det bliver nu udvidet ved hjælp af en ny billedbehandlingsproces.

Det betyder at billeder taget fra luften af i en vinkel af 45 grader nu kan bruges til at lave avancerede 3D billeder af byer. Tjenesten regner Google med at have udbredt så den dækker et område med 300 millioner beboer inden udgangen af 2012.

Det nye 3D Google Earth vil komme i en nær fremtid, men hvilke enheder der kan eller ikke kan køre den udvidede 3D tjeneste er endnu uklart.

Se i videoen herunder hvad den nye 3D tjeneste kan byde dig, samt se eller gense hele eventen i den nederste video.