Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google Maps på mobilen - nu med GPS

Google Maps på mobilen - nu med GPS

Landkort og kørselsvejledninger direkte på mobilen er en mulighed med Google Maps Mobile (GMM). Det er endda gratis. Nyeste version indeholder også GPS-funktionalitet.

Med Google Maps på mobilen kan du finde en bestemt adresse, se veje og gader og lave en simpel rutevejledning. En slags interaktiv udgave af et gammeldags Krak-kort. Som en ekstra hjælp kan du også få set det fra oven via ”satellit view”. Google Maps Mobile har eksisteret siden 2006.

I den nyeste opdatering, er GPS-funktionaliteten kommet med i produktet. Det betyder, at du hurtig kan lokalisere præcist hvor du er, og benytte disse data i din planlægning. Endnu virker det dog kun på styresystemet Windows Mobile 2003 (eller nyere).

Vores test viser, at funktionen umiddelbart virker upåklageligt. Det er ikke navigation i topklasse som TomTom, men alligevel ganske anvendeligt.

Potentialet på dette område er stort for Google. Der er ikke langt fra den nuværende udgave, til at opnå præcis samme muligheder omkring GPS og navigation, som Nokia har præsenteret i deres N95, E90 eller 6110 Navigator. Googles fordel er, at de ikke kræver du skal investere i en ny mobiltelefon for at få funktionen.

Læs også:<br><a href=Google Maps Mobile potentialet til noget stort " />

Mere om Google Maps Mobile

Næsten alle typer af nyere mobiltelefoner, pda’er og Blackberry enheder kan køre Google Maps. Det er enkelt og hurtigt at installere, og kortdata hentes via telefonens internetforbindelse. Det er naturligvis en fordel, hvis du har adgang til trådløst netværk, da dataprisen stadig er relativ høj.

Du finder mere information og download her: http://www.google.com/gmm

Åbner du adressen fra din mobiltelefon, vil du med det samme blive præsenteret for den relevante version af programmet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies