Google nedbrud kunne ses på nettrafikken

Et sjældent nedbrud hos Google kunne i weekenden ses på nettrafikken, som droppede med hele 40 procent.

Google nedbrud kunne ses på nettrafikken

I den forgangne weekend, natten mellem lørdag og søndag, fik internetgiganten Googles mange tjenester et nedbrud, som varede i omkring 5 minutters tid. I den tid var det umuligt at bruge nogle af deres tjenester, samt søgemaskinen.

Gmail, YouTube, Google Maps, Googles online kontorprogrammer og alle øvrige tjenester forsvandt på en gang. De fleste danskere lagde ikke mærke til nedbruddet, men i USA skete det lørdag eftermiddag.

Google har selv forklaret, at nedbruddet begyndte 15:51, hvor op mod 70 procent af alle forespørgsler til Googles tjenester resulterede i en fejl. Nedbruddet varede et minut, og efter fire minutter var tjenesterne fuldt kørende igen. Det skriver dr.dk.

Webanalysefirmaet, GoSquared Engineering, mener nedbruddet gav en brat nedgang i trafikken på hele 40 procent i minutterne efter nedbruddet.

Google har bekræftet nedbruddet, men det er i skrivende stund uvist hvad det skyldtes.