Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google Nexus Player allerede udsolgt

Google Nexus Player allerede udsolgt

Det tog kun 24 timer før Googles nye Android TV box "Nexus Player" var udsolgt

Google præsenterede en række produkter i onsdags, men en af dem som trak mange overskrifter, var en enhed vi ikke havde hørt så meget om: Google Nexus Player.

Men selvom Nexus Player ikke var så meget i rygtemøllen, så blev den et hit fra start af. I fredags blev enheden sat til salg på den Amerikanske Google Play butik, men allerede lørdag kunne Google melde udsolgt.

Læs også: Google lancerer spillekonsol: Nexus Player

For at give et yderligere tvist på sagen, så var Nexus Player ikke godkendt af de amerikanske myndigheder, da den blev sat til salg. Google har selv sagt, at Nexus Player bliver sendt til kunderne i midten af november, men der forelå tvivl om FCC-godkendelsen. Heldigvis, for Google, blev Nexus Player blåstemplet i går.

Læs også: I/O 2014 - Se Googles største nyheder her

Google føler sig altså meget sikker i sin sag, på at Nexus Player bliver godkendt, når enheden bliver sat til salg, før myndighedernes godkendelse er gået igennem. En satsning som viste sig at holde. 

Håber du Nexus Player snart kommer til Danmark?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Naggie21 20-10-2014 13:50:32

Lige netop Nexus Player, betyder ikke så meget for mig, da der sikkert kommer en masse andre producenter med deres bud på Android TV. Modsat telefoner og tablets, så må de jo netop ikke pille ved softwaren i Androd TV, Gear og Auto.
Nexus Player har en stor fejl, der gør jeg ikke kan bruge den. Den har nemlig ingen ethernet. Jeg skal ikke til at lege med mine blu-ray rips over WIFI.
Og så mangler jeg stadig at se nogle test på den. Understøtter den 1080p/24? Hvad med 50hz som er nødvendig, for ordentlig playback af danske tjenester?
Hvad med DTS HD MA og Dolby True HD?
Apps bekymrer mig dog ikke. De skal nok komme.

Lige nu er der bare mange ubesvarede spørgsmål. Men der kommer helt sikkert en afspiller fra en anden producent, som har ethernet ombord.

2 2
Dan Riis 09-01-2015 18:15:57

Da de hverken har gidet at smide optisk eller ethernet i den tvivler jeg på at den understøtter nogle af de lyd formater.
Jeg tror vi skal nogle generationer længere frem før det kommer med. Jeg ser mere frem til når Apple får fingeren ud og kommer med AppleTV 4 som forhåbenligt får H265 understøttelse samt DTS mv.

0 0
Peter Frederiksen 21-10-2014 07:08:35

Den burde sagtens kunne klare 1080P/60, men tvivler på DTS HD MA og Dolby True, men DTS 5.1 burde ikke være noget problem...

Hvorfor vil du ikke bruge WiFi, er det fordi du har fået filmene af en gut som hedder Thor Rent?

0 2
Dan Riis 09-01-2015 18:13:45

Det er sgu meget simpelt.. Streamer du 1080p over wifi vil du hurtigt opleve at den hakker med mindre din router står ved siden af. Har du flere bruger på, er det helt umuligt.
Jeg har prøvet med vores AppleTVs herhjemme, men der er intet at gøre. Dem på første salen får ikke hul nok igennem. Ethernet er og bliver at foretrække når du skal streame hjemme.

Det har intet at gøre med Thor Rent, men at wifi simpelthen er for dårligt. Ja Nexus Player understøtter ac, men jeg mener det kun virker på 5 ghz båndet, og her kan det være ligemeget fordi dækningen er så ringe i forhold til 2.5 ghz.

0 0
20-10-2014 12:22:17

Hvis den understøtter dts køber jeg den.

1 0
Kim Jensen 20-10-2014 09:57:11

Jf. Engadget.com har Google fået godkendelsen. Google's Nexus Player gets FCC approval. http://www.engadget.com/2014/10/19/google-nexus-player-reaches-fcc/

1 0

Om brug af cookies