Google Now-opdatering bringer “forhold” i dine kontakter

Nu kan “Google Now” lære din kone at kende, så du ved næste opkald blot behøver at sige “OK Google, Call my Wife”.

Google Now-opdatering bringer “forhold” i dine kontakter

Vores smartphones har mange funktioner, som mange ofte ikke benytter i dagligdagen. I denne kategori finder vi også de intelligente assistenter, særligt grundet deres manglende danske sprog. 

Til de læsere i Android-universet som alligevel bruger “Google Now”-tjenesten er der godt nyt. Google har netop udsendt opdatering der gør, at tjenesten nu kan lære dine forhold at kende. Altså at Camilla er din “wife”(kone) og Else din “mother”(mor). Det skriver Google via phoneArena.

Nøjagtig som på Apples “Siri”, der har haft denne funktion længe, så skal du lære “Google Now” dine forhold at kende. Du skal altså ikke være bange for, at Google opsnapper den information på egen hånd via beskeder, Facebook osv. 

Siden opdateringen ser ud til at være server-baseret, så burde alle med adgang til “Google Now” kunne springe igang med det samme. 

Link: Google via phoneArena.