Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google-nyt: Familiedeling til Play og Video til Hangouts

Google-nyt: Familiedeling til Play og Video til Hangouts

Google er her, der og alle vegne i den teknologiske verden, og nu er der nyt fra den amerikanske søgegigant.

Google gør det nu muligt at dele indhold fra Play Butikken med dine familiemedlemmer. Du kan nu, uden yderligere omkostninger, dele købte spil, apps, bøger, film osv. med op til seks familiemedlemmer på tværs af alle platforme.

Det har været en funktion, som har været længe ventet, og nu er den altså landet i Google Play Butikken. Dog virker det i første omgang kun til en række udvalgte testlande, bl.a. USA, Tyskland og Australien, og vi må i Danmark vente lidt endnu på familiedeling.

Læs også: Android apps og Play Store kommer til Chromebook

Det virker ellers som en smart feature, der automatisk deler alle fremtidige indkøb i butikken, og lader resten af familien hente det samme indhold ned. Det eneste, det kræver er bare, at man i familien deler et kreditkort, og at første-personen er over 18 år.

Det eneste, familiedeling ikke inkluderer, er købt musik. Det er højest sandsynligt gjort for at promovere Googles egen musiktjeneste Google Play Music, hvor et familieabonnement dog også kan tegnes.

Læs også: Google lancerer gratis musikstreaming med Play Musik

Du kan sende video afsted med Hangouts 11
Du kan sende video afsted med Hangouts 11
Foto: Androidpolice.com

Videodeling bliver tilføjet til Hangouts

Den nyeste version af Googles chat-app Hangouts vil bringe en en længe ventet funktion med sig. Det bliver nu muligt at kunne sende videoer i appen, og det var ved at være på tide.

Det er på mange måder absurd, at det ikke har været tilføjet tidligere, eftersom featuren har eksisteret i iOS-version i snart to år nu. Ikke desto mindre kan du altså få sendt video afsted med Hangouts, når opdatering ruller ud i den kommende tid.

Læs også: Google tester real-time chat i Hangouts

Tilføjelsen af videobesked er uden tvivl en fin ting, men det er nok ikke det, som får Hangouts til at stige i popularitet.

Netop på dette punkt, er Google en smule efter sine konkurrenter, og der skal noget mere til, end en sen tilføjelse af en standardfunktion, hvis Hangouts skal stryge til tops på hitlisten over besked-apps.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies