Google og Qualcomm vil bygge en Tango smartphone

Project Tango skal udbredes til smartphones, Google og Qualcomm samarbejder nu med dette formål.

Google og Qualcomm vil bygge en Tango smartphone

Ved Google I/O blev det offentliggjort, at der er indgået et samarbejde med chip-udvikleren Qualcomm i et forsøg på at udbrede Project Tango i deres reference-telefoner som derefter skal i hænderne på udviklere og chipproducenter.

Læs også: Project Tango tablet sat til salg og fjernet igen

Tango har hidtil været omtalt i forbindelse med en 7 tommer tablet, men dette tiltag er ganske givet et udtryk for, at Google på længere sigt har planer om at få en Project Tango telefon ud til den bredere befolkning, og et samarbejde med en af verdens største producenter af telefonchips kan i denne forbindelse være vejen frem.

Faktisk eksisterer en Tango telefon allerede, men i ganske få antal beregnet udelukkende til udviklere som påviseligt havde en fornuftig ide til at bruge teknologien. Med Project Tango i et reference design hos Qualcomm, er udbredelsen ikke mange trin væk.

Læs også: Google laver 3D tablet

Tango-tabletten forventes inden længe at blive sat til salg for 512 dollars, men alligevel giver det ganske god mening at forsøge at klemme teknologien bag de tre kameraer ned i en størrelse som kan være i en smartphone – samtidig med at det bliver konfigureret så det fungerer sammen med Qualcomms Snapdragon chipsæt.

Kilde: Engadget