Google omstrukturerer i toppen

Der skal være mere ensartethed i Google, og derfor samles en masse ansvarsområder hos en enkelt mand

Google omstrukturerer i toppen

Det er ikke mere end nogle dage siden, Google samlede nogle store områder under samme chef for at sammenføre dele af Googles udvikling. Det samme sker nu, bare lidt højere oppe i hierarkiet hos det store selskab, der har udnævnt Sundar Pichai til Googles ‘kerne produkter’.

Ordene kommer fra Re/code, som nævner blandt andet Android, Chrome og apps, som han i forvejen havde ansvaret for, men dertil kommer søgning, Maps, Google+ og mere. YouTube er dog ikke med, og det er områder som Google X og Nest heller ikke. Sidstnævnte ligger dog også længere fra det ‘traditionelle’ Google.

Læs også: Google tættere på samlet operativsystem

Omrokeringen kommer for at fastholde Google som et innovativt selskab. Chefen Larry Page er bekymret for Google på netop dette punkt, som Google bliver ældre.

De nye ansvarsområder skal også give et bedre overblik over det store billede, så firmaet kan trække på samme hammel – ligesom ensartningen i Googles styresystemer.