Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google OnHub: en router der skal gøre hjemmenetværket enklere

Google OnHub: en router der skal gøre hjemmenetværket enklere

Driller Wi-Fi’en? Med OnHub, Googles første trådløse router, loves der hurtigt netværk til mange enheder og en enkel opsætning.

En af digitallivets mest nødvendige enheder er den trådløse router, for uden de forbundne Wi-Fi bølger, er laptopen, PC’en og smartphonen oftest prisgivet.

Men den centrale enhed er ikka altid ligetil, forbindelser der falder ud, 16-ciffrede koder og sløve overførsler hører til routerens mange plager.

I dag lancerer Google derfor routeren OnHub, en enhed der lover glimrende ydelse og en meget forenklet opsætning og administreren.

Den rummer 4GB lager til opdateringer og 13 antenner (6x2,4GHz+5x5GHz) for sammenlagt at kunne tilbyde trådløse hastigheder på op til 1900 Mbps.

Selve routeren er bygget i samarbejde med specialisterne fra TP-Link og byder på et nydeligt cylinderlignende design med en cirkulær lysdiode på toppen.

Læs også: Google døber den næste Android-version Marshmallow

Slut med kryptiske koder

Når nye enheder skal slutte sig til netværket vil forbindelse foregå igennem Bluetooth SmartReady teknologien – helt uden brug af komplicerede koder.

Til at administrere enheder på netværket tilbyder Google en app til både iOS og Android, hvor netværket kan opsættes og enheder eksempelvis kan tildeles prioriteret adgang til netværket.

Forsalget på OnHub debutterer i dag på det amerikanske marked til $200, eller omtrent 1400 danske kroner, med en levering i de kommende uger. Google kommunikerer intet om en lancering i Europa eller Danmark, men andre partnere, bl.a. ASUS, forventes at lancere OnHub-baserede produkter senere på året.


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies