Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google opkøber SlickLogin

Google opkøber SlickLogin

Søgegiganten har opkøbt et sikkerhedsfirma, der kan forenkle og forbedre processen, når vi logger på internetservices.

Søgegiganten Google, der i forvejen gør brug af en to-faktors verificerng ved sikring af Gmail og andre Google-produkter, har nu opkøbt det nyopstartede, israelske sikkerhedsfirma SlickLogin, netop for at styrke og forenkle denne proces. Det skriver recode

Lenovo opkøber Motorola for langt mindre end hvad Google betale

Hvis du i forvejen bruger to-faktors verificering, er det sikkert ved brug af en app på din smartphone, der genererer et ny seks-cifret talkode, som skifter hver 30. sekund, efter du har indtastet din adgangskode. 

Pointen er, at du med en kode du kender, pludselig har hurtig adgang til en mere kompleks kode, som så kan anvendes på den hjemmeside. Lidt som vi kender med de forskellige Nem-id nøgler. Det er ikke 100% sikkert, men det er skridt i den rigtige retning.

SlickLogin godkender lyde

Anderledes ser det ud på et websted, der er sikret med Slicklogins teknologi. Her er der hverken brug for Nem-id nøgler eller nørdede talkoder. Computerens højttalere vil generere en højfrekvent lyd, der er tavs for menneskers ører, men som kan opfanges af mikrofonen på en smartphone. 

Telefonen skal derfor blot nærme sig computeren for at verificere. Hvert eneste lydsignal er unikt, og baseret på en entydig numerisk nøgle. 

"I dag vil vi fortælle, at SlickLogin-teamet er kommet til Google, et selskab, der deler vores kerneoverbevisninger ved at "log in" skal være let i stedet for frustrerende, og godkendelse skal være effektiv uden at komme i vejen,” lyder det fra SlickLogins hjemmeside.

Pludselig virker det sammenfoldelige og flappende Nem-id som noget fra en tidligere verden. Om og hvornår vi nogensinde ser teknologien i et Google-produkt, er naturligvis ikke til at spå om. Google har ikke kommenteret på opkøbet.

Kilde: recode

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Christopher Bruun Hansen (Chris) 17-02-2014 09:59:34

Super fedt, men vil det så ikke også gå ind og irretere hunde?

1 0
Peter Lyck 17-02-2014 09:55:30

I forbindelse med NETS-salget er der nogle som snakker om at Google kunne være en potentiel køber, rent teknisk gør det ovenstående nyhed meget interessant... i nævner selv NemID

1 0
TF 17-02-2014 19:39:41

De var ikke med som potetielle købere i nyhederne så hvem er det der snakker om google som køber ?

0 0

Om brug af cookies