Google PhotoScan – Lynhurtig backup af dine fotoprints

Døjer du med et kæmpe arkiv af billeder fra før digitalkameraet? Løsningen er den simple PhotoScan-app fra Google.

Google PhotoScan – Lynhurtig backup af dine fotoprints

Der var engang en tid før smartphonen. En tid hvor fotos blev taget, fremkaldt og printet på enten mat eller glossy fotopapir. Og nu ligger konfirmationsbilleder, barnedåb og andre mindeværdige øjeblikke i bedste fald sorteret i et fotoalbum eller hulter til bulter i en støvet rodekasse på loftet.

Skal billederne overleve tidens tand i form af en digital backup er opgaven tidskrævende – Scanneren skal frem og hvert billede skal minutiøst tagges og renses før de fremtidssikrede.

Al det besvær kan du nu slippe for med Googles nye app: PhotoScan.
Med app’en ombord på mobilen, kan du nu tage dit aldrende foto, og ved at tage en stribe på fire eksponeringer få fine digitale resultater der ikke foregår ved tidens tand.

Se også:  Snapseed får stor opdatering: kan give superfotos

Google PhotoScan
Foto: Google

Scanningsprocessen tager blot få sekunder, og virker ved at sammenstykke de fire eksponeringer til et digitalfoto på 3 megapixels som er automatisk beskåret, rettet op og fri for genskin.

Google PhotoScan er udviklet i samarbejde med MIT og kan virke i samspil med Google Fotos automatiske genkendelse af ansigter og mindesmærker, hvilket gør det enkelt at genfinde billederne fra arkivet i Googles Cloud.

Se også:  Automatiske albums i Google Fotos: Slip for al arbejdet

App’en fås i første omgang kun til Android, men en iOS-version er på trapperne.

Du kan se app’en i aktion herunder.