Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google Pixel endelig salgsklar i Danmark

Google Pixel endelig salgsklar i Danmark

Nu kan du omsider købe Googles Pixel-telefoner herhjemme. De første enheder afsendes på mandag.

Google Pixel lander snart i danske e-butikker.
Google Pixel lander snart i danske e-butikker.
Foto: Mobilsiden.dk

Google valgte at overse det danske marked, da de i forrige uge sendte de Pixel-telefoner på markedet, men det retter visse danske forhandlere op på.

Fra på mandag kan du nemlig bestille både Pixel og Pixel XL hos disse forhandlere.

Telefonerne fås kun i den sorte ’Quite Black’ farve, men kan enten bestilles i den almindelige størrelse med 128GB lager eller den større XL-variant med et mindre lager på 32GB. Prisen bliver den samme for begge telefoner: i alt 7.999 kroner - inklusiv fragt.

Alle tre forhandleres hjemmesider oplyser, at Pixel forventes at være på lager fra mandag den 31. oktober.

Se også:  Google Pixel og Pixel XL: Sådan lyder de første anmeldelser

De danske priser er derfor et sted mellem halvanden til to tusinde kroner højere end i den tyske eller britiske nethandel. Overvejer du at blive Pixel-ejer kan du med fordel skelne til mobilsiden.dks guide til køb af telefonen i udlandet.

Visse danske forhandlere skiltede, allerede for to uger siden, med mulighed for at forudbestille af de nye Google-smartphones. Leveringstiden var dog ukendt, og produktsiderne er i mellemtiden blevet hevet ned igen.

Få den bedste Google Pixel pris hos mobilpriser.dk.

Med Googles Pixel får du det nyeste software fra Google akkompagneret af et af markedets stærkeste processorer.

Pixel-mobilerne har også markeret sig på kamerafronten, med et 12 megapixel kamera som er kåret som det bedste mobilkamera nogensinde af fotospecialisterne fra DXOmark.

Se også:  Googles Pixel kamera på prøve: se de første fotos her

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies