Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google stopper salget af Nexus 5

Google stopper salget af Nexus 5

Det er slut med at købe Google's Nexus 5-smartphone lavet i samarbejde med LG - i hvert fald fra Google's egen webshop.

Nexus 5-smartphonen fra Google er ikke længere tilgængelig online. Det sker i forbindelse med omlægningen af indholdet i Play-butikken, hvor digitalt og fysisk indhold nu er adskildt fra hinanden.

Nu hvor de fysiske produkter har fået sin egen Google Store-afdeling, har Google set det som en god anledning til at sige farvel og tak til den nu næsten halvandet år gamle smartphone, der introducerede Android 4.4 Kitkat i sin tid.

Læs også: Google vil måske fortsat sælge Nexus 5

Tilbage i den danske webshop er der nu kun HTC's Nexus 9-tablet med lidt tilbehør og den billige Chromecast til tv'et. Google sælger nemlig ikke den seneste smartphone, Nexus 6, i Danmark endnu.

Udfasningen af Nexus 5 kommer ikke som den store overraskelse. Grundet rygter i december måned sidste år følte Google sig nødsaget til at give en kommentar til The Verge om Nexus 5's fremtid:

”Nexus 5 vil fortsat være til salg i Google Play og gennem udvalgte forhandlere i 1. kvartal 2015”, blev der sagt. Dødsdommen for Nexus 5 har derfor indirekte været kendt i flere måneder, og nu er det tid til, at storebror Nexus 6 fortsætter hvor Nexus 5 slap.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Andreas 15-03-2015 09:56:38

Jeg er også rigtig glad for min. Klasse telefon. Kameraet og batteritiden kunne dog godt være lidt bedre. Men stock Android 5 er fantastisk.

Jeg synes også materialerne er gode. Telefonen er dejlig let pga. plastik build. Og så har den stadig den bløde bagside, som gør den rigtig behagelig at have i hånden. Hvorfor vil alle have tunge metal telefoner? De er ubehagelige at bruge.

Håber der kommer en Nexus 6 mini med gode specs engang i fremtiden. Synes den nuværende Nexus 6 er for stor.

4 0
Xlander 13-03-2015 06:55:19

RIP Nexus 5, men der kommer til at gå lang tid før jeg bytter min nexus 5 ud med en anden,ja så god er den stadig;)

7 0
Henrikmand 13-03-2015 11:44:33

Enig!
Den kører altså stadig i ring omkring både 1 og 2 år nyere "monster-specs" telefoner ;)
Desværre limen ved skærmen på min ved at slippe, så frontglasset "gaber" en smule. Sandsynligvis fordi den ligger i min ryglomme på samtlige, svedige løbeture. Min tro følgesvend gennem mere end 2 år...
Det er kun en Nexus 6, eller en OnePlus (måske), der kan komme på tale som afløser!

3 0

Om brug af cookies