Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google tester ny login-metode

Google tester ny login-metode

Log ind på Google på computeren ved et tryk på mobilen ved siden af skærmen.

Foto: Reddit.com

Google tester for øjeblikket en ny metode til at logge ind på Google på en computer. Den nye metode er blevet testet af Reddit-brugeren Rohit Paul (rp1226), der har været så venligt at lægge screenshots ud på nettet.

Login-metoden fungerer ved, at brugeren indtaster sin e-mail på computeren for eksempelvis at logge ind på Gmail, hvorefter en besked på mobilen vil spørge, om det er korrekt, at brugeren forsøger at logge ind via en computer. Bekræftes dette ved et enkelt tryk, vises et tal på computerskærmen, som brugeren skal bekræfter på telefonen.

Læs også: Google i 2015: Det søgte danskerne efter

Herefter logges der automatisk ind på Google på computeren, uden at brugeren har haft behov for at indtaste et password. Skulle du uheldigvis løbe tør for strøm eller ikke have din telefon i nærheden, er det fortsat muligt at logge ind på normal vis med den sædvanlige adgangskode.

Den nye login-metode er kun i test, og det vides ikke, hvornår en eventuel endelig version vil være klar.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies