Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google udvider understøttelse af Exchange ActiveSync

Google udvider understøttelse af Exchange ActiveSync

Windows Phone-brugere med Gmail behøver ikke frygte at stå uden synkronisering før slutningen af året.

Google har tidligere annonceret at de lukker for understøttelse af Microsofts Exchange ActiveSync funktion på Windows Phone-enheder, men nu er nedlukningen blevet udskudt til den 31. december 2013, skriver The Verge.

Den oprindelige plan var at lukke for adgangen til ActiveSync den 30. januar 2013, men fristen blev udvidet til slutningen af juli – og er altså nu endnu engang blevet skubbet frem.

Afbrydelsen af ActiveSync får den betydning, at Gmail-brugere med Windows Phone-enheder, ikke længere vil kunne vælge Google som standard til synkronisering af mails, kalender og kontakter.

Microsoft har med udskydelsen fået længere tid til at implementere en løsning, der undgår at hægte Gmail-brugerne af.

Microsoft og Google har i forvejen en konflikt omkring YouTube kørende. Denne har tvunget Microsoft til at fjerne deres YouTube-app fra Windows Phone Store, til trods for, at Google ikke selv har en officiel applikation til tjenesten.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Xlander 05-08-2013 10:19:37

Slap dog af man,hvor små sko kan du gå i.Hvis du ikke fatter betydningen af artiklen så find dog en anden site hvor du kan få det som du vil,er sq ved at være træt af alle de personer der skal komme med indlæg der ikke har en skid at gøre med artiklen indhold af gøre.

0 0
Thomas 05-08-2013 12:55:15

Han har da ret. Jeg gik da også kun ind på artiklen pga overskriften.

At han så er meget negativ i sine udtalelser omkring John P., det er så en anden sag.

0 0
hellas7 05-08-2013 14:21:50

Hvem er John P. ? Det er da godt nok vildledende og for dårligt

0 0
Hj0rt3n 05-08-2013 09:33:05

De udvider ikke Exchange, de udskyder nedlukningen..

Men kan med rigtig god vilje forsvare teksten der siger at Google udvider understøttelse perioden. Men overskriften er helt forkert, og vildledende..

Måske hr. Pedersen har brugt Google translate lidt for ukritisk. Men han er jo også selvproklameret journalist.

0 0

Om brug af cookies