Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google-udviklere skal droppe ”menu-knap”

Google-udviklere skal droppe ”menu-knap”

Udviklere får nu klare retningslinier fra Google, når der skal udvikles applikationer til Android styresystemet.

Der har længe været snak om at Google ønskede mere kontrol og ensartethed mellem de applikationer, som udvikles til Android. Dette forsøges nu med Ice Cream Sandwich.

Androids chef Scott Main skriver i et blogindlæg: -”For at kunne tilbyde den mest intuitive og konsistente brugeroplevelse, bør du migrere dine designs væk fra brugen af menu-knappen og over til brugen af action bar”.

”Du bør ikke bare stoppe med at satse på knappen rent hardware-mæssigt, men også stoppe med at tænke på den, som en funktion i det hele taget”, fortsætter han på bloggen. Skriver ComputerWorld.dk.

Tidligere var ”menu-knappen” en del af Android-produkter, men med version 3.0 (Honeycomb) blev dette ændret, og i stedet skal udviklerne tænke på ”action bar” eller andre steder på skærmen.

Alt dette har resulteret i, at Google har lavet nogen tekniske guidelines til, hvordan udviklere fremadrettet skal udvikle applikationer til Android-telefoner. Det skriver ComputerWorld.dk.

Kravene fra Google er klare

Med Ice Cream Sandwich introducerede Google blandt andet en ny skrifttype ”Roboto”, denne matcher firmaets krav til design og fungerer også på skærme med høj opløsning.

Google skriver i kravene til udviklerne, at de altid bør stræbe efter at imponere brugerne, samt applikationerne bør kombinere skønhed, simplicitet og have til formål at skabe en magisk oplevelse for brugerne.

Problemerne for udviklerne har tidligere været, at det er svært at designe en applikation, som virker på alle Android-enheder. Dette har også været medvirkende til Google Android ofte er blevet kritiseret for at være en fragmenteret platform.

Kommentar

x

Opret bruger
Rallerbabz 31-01-2012 16:21:47

Det er stærkt, fortsæt sådan, så skal det nok blive godt! :-)
Hvis udviklerne altså lytter.

0 0
Mikael 31-01-2012 19:40:44

Tjo, det er meget fint. Vi har såmænd intet imod at kode mod den seneste release af android- ja faktisk er mange ting nemmere at implementere sådan. Problemet er blot, når kun 2% af ens målgruppe besidder en sådan version.... :-)

0 0
N 01-02-2012 09:07:53

Ja, men nu er udvikling af nye android mobiler jo ikke gået i stå. Så lur mig om ikke at du nok skal få mere end 2% i den målgruppe ;D

Var det et år siden at alle pev om at der ikke var mange med GB....hvor er vi i dag ?

0 0
Rallerbabz 31-01-2012 20:22:05

Nu er det jo ikke ensbetydende med at appen bliver ubrugelig for gingerbread brugerne. Det er kun i starten indtil opdateringerne ruller ud til flere devices.

0 0
x
Om brug af cookies