Google: Virksomheder tager ikke mobilen seriøst

Brugere, læser og kunder vil have indholdet på mobilen, men virksomhederne tager ikke platformen seriøst nok.

Google: Virksomheder tager ikke mobilen seriøst

Ejere af webshops skal have et spark bagi når det kommer til mobiltilpassede udgaver af net-butikkerne. For her halter mange, rigtigt mange efter.

Hver dag går mange virksomheder glip af besøg og indtjening, fordi de ikke har optimeret deres website, til at fungere ordenligt på den mobile platform.

– ”Hvis et firma ikke har optimeret deres hjemmeside til de mobile platforme, svarer det i princippet til at have lukket en dag om ugen”, siger Peter Friis, direktør for Google Danmark.

Google står bag et nyt initiativ kaldet howtogetmo.dk. Her kan ens website mobiltestes. Der er også gode råd om, hvordan ens website skal gøres mobilvenlig.

Vores website, Mobilsiden.dk, kommer ud med en topscor på seks ud af seks mulige. Lidt tankevækkende er det Googles egen site, Google Play, kun tre ud af seks mulige.

Besøg Mobilsiden.dk på mobilen via dette link.

Google
Google Play scorer tre ud af 6 på deres egen skala.