Google: YouTubes længste reklamer skal skrottes

YouTubes mest irriterende reklamer forsvinder. De 30 sekunder lange reklamespots skal udfases.

Google: YouTubes længste reklamer skal skrottes

Du er sikkert bekendt med YouTube og streamingtjenestens mange reklamer. Du er derfor sikkert også bekendt med hvor irriterende det er, når en bestemt video du gerne vil se, indledes af et halvt minut langt reklameindslag som ikke kan spoles frem.

Den slags hverdagsirritationer bliver nu anerkendt af Google som til det britiske netmedie Campaign udtaler, at det vil skrotte reklameformatet fra 2018 til fordel for kortere varianter.

Se også: YouTube-hack: Hør musik uden YouTube-appen er åben [TIP]

”Vi er indstillet på at give en bedre reklameoplevelse for vores brugere. Som et led i den strategi, har vi besluttet ikke længere at understøtte reklamer på 30 sekunder der ikke kan spoles frem fra 2018. I stedet vil vi fokusere på reklameformater der fungerer godt for både forbrugere og annoncører” lyder fra en Google-talsmand.

Talsmanden præciserer ikke, hvad der skal afløse de lange reklamespots, men her giver Campaign en stribe bud. En større satsning på flere, men kortere, 6-sekunders indslag vurderes som sandsynlige, mens det 20 sekunder lange format vil bestå for de annoncører der foretrækker længere indslag.

Googles trimning af annoncerne er led i en større restrukturering af forholdet mellem indholdsudbydere og annoncører, hvor streaminggiganten skubber mod længere videoer med højere produktionskvalitet.

Se også:  YouTube understøtter nu HDR-video