Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   GooglePhone (næsten) bekræftet

GooglePhone (næsten) bekræftet

Den er vist god nok. Google udvikler en telefon.

The Inquirer er ret sikre på sagen: Google bygger en telefon.

Det første bevis The Inquirer fremfører, er et patent fra 2005. I de tilhørende tegninger er der ingen tvivl om, at Googles patent er møntet på en telefon.

Derudover søger Google en analog ingeniør, hvilket tyder på, at Google er ved at oprette en afdeling, der skal udvikle en telefon.

Sidst, men ikke mindst, gælder det førnævnte patent en lokalitetsbaseret tjeneste. Altså, som forskerne også har forudset, en tjeneste, der kan se, hvor man er, og giver forslag baseret på det. For eksempel hvor man kan gå hen og spise.

Hertil kobles forskellig funktionalitet, der skal gøre telefonen til en sandsiger og gætte, hvad dens bruger vil have. Denne funktionalitet er måske, måske ikke, allerede klar til Apples iPhone, som nu er på trapperne.

Men indtil Google selv bryder stilheden, kan man kun gætte, om de er ved at bygge en telefon.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies