Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Googles Android stormer frem

Googles Android stormer frem

5 ud af 6 solgte mobiler sidste kvartal kørte Android. Blackberry og Microsoft er de store tabere.

Analyseinstituttet Strategy Analytics seneste rapport peger på stor fremgang til Google Android. Ifølge analysen finder man Android på 84,6% af solgte smartphones i andet kvartal 2014. Det skriver thenextweb.com.

I alt blev 295,2 millioner enheder langet over disken. Af disse kunne 249,6 millioner pryde sig med Googles grønne robot. I forhold til sidste års opgørelse tegner Android sig for en vækst på 4,4 procentpoint fra 80,2%. Det svarer til 62,8 millioner ekstra androids.

De store tabere, ifølge rapporten, er Blackberry og Microsoft Windows Phone. Blackberry må se sig selv udryddet, og mår begræde en tilbagegang fra 2,4% til 0,6% - svarende til kun 1,9 millioner solgte enheder i sidste kvartal.

Samsung taber terræn til Apple og Huawei

Windows Phone lider ikke i samme grad, men må alligevel notere et faldende salg på 8,0 millioner enheder mod 8,9 millioner sidste år. Det betyder at Microsofts markedsandel daler fra 3,8% til 2,7%.

Næststørste økosystem, iOS fra Apple, holder status quo. Antallet af solgte enheder er vokset med fire millioner til 35,2 millioner. Det er dog ikke nok til at holde Android fra at nuppe markedsandele. Apple må se deres andel af markedet krympe halvanden procentpoint til 11,9%

Strategy Analytics noterer desuden, at væksten i smartphone-markedet er den laveste i fem år.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies