Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Googles byg-selv-projekt får pilotprogram i år

Googles byg-selv-projekt får pilotprogram i år

Ved Project Ara-konferencen kunne Google fortælle, at et pilotprogram bliver starten på Googles byg-selv-telefon

Project Ara, som Googles byg-selv-mobil-projekt hedder, har været under vejs et godt stykke tid efterhånden, men et stort skridt kommer senere i år, hvor et pilotprogram vil teste vandene. I anden halvdel af året vil Puerto Rico være stedet, hvor telefonen bliver testet.

Læs også: Googles klods-telefon tager nyt skridt

I samarbejde med 2 lokale teleselskaber vil Google afprøve telefonen på forbrugere i det lille land. Google vil have nogle mobile butikker, så folk kan få lov at teste telefonerne og deres moduler, inden de beslutter sig for at købe eller lade være.

Google vil have omkring 20 eller 30 moduler klar inden for 10 forskellige kategorier, når pilotprojektet skydes i gang. Der vil også være både en onlinebutik til modulerne og en app, hvor man kan konfigurere sin egen Ara-telefon, inden man køber den.

Læs også: Modulbutik til Googles byg-selv-telefon er på vej

Lige nu bliver der testet og udviklet på anden generation af det skelet, modulerne skal sidde på, men Google håber på at have tredje generation klar, når projektet når forbrugerne.

Når projektet bliver rullet fuldt ud vil alle i og for sig kunne producere og sælge moduler til Project Ara. Googles egen portal vil dog kun indeholde elementer, der er blevet godkendt af Google.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies