Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Googles kameraapp med HDR+ porteret til andre smartphones

Googles kameraapp med HDR+ porteret til andre smartphones

Kameraappen fra Googles Pixel-smartphones, hvor særligt HDR+-funktionen brillerer ved dårlig belysning, er blevet porteret til en række andre smartphones.

Her er appen taget i brug på en HTC U11.
Her er appen taget i brug på en HTC U11.
Foto: Mobilsiden.dk

Kameraet i Googles to seneste smartphones, Pixel og Pixel XL, har et ry for at være et af de bedste, når det gælder fotografering i dårlig belysning. Det skyldes i høj grad HDR+-funktionen, som er indbygget i kameraappen.

Google har nemlig fundet en opskrift på en særdeles velfungerende HDR+-funktion, der ikke får billederne til at se unaturlige ud, men i stedet utroligt detaljerede, kontrastfyldte og lysstærke selv ved dårlig belysning, hvor mange smartphones får problemer.

Hidtil har Googles HDR+-funktionalitet været forbeholdt de to Pixel-mobiler, men nu har en udvikler på hjemmesiden 4DA haft succes med at modificere kameraappen, så den nu virker på andre en række smartphones.

Læs også: DxOMark fælder dom over kameraet i OnePlus 5

Kameraappen virker på alle andre Android-smartphones, som har den såkaldte ’Hexagon 680 ISP’ indbygget i dens SoC. Det vil med andre ord sige, at telefoner med en Snapdragon 820-, Snapdragon 821- og Snapdragon 835-processor er kompatibel med appen. Et andet krav er, at softwaren understøtter det såkaldte ’Camera2 API’, hvilket de fleste nyere smartphones gør, men som du eventuelt kan tjekke med denne app.
Så hvordan klarer kameraappen sig i forhold til andre apps, der medfølger i en række telefoner? Det kan du se på nedenstående billeder.

Sådan får du Googles kameraapp på din mobil

Hjemmesiden XDA-developers har efterfølgende undersøgt appen, og de kan bekræfte, at appen er god nok og at der ikke er noget skadeligt ved den. Det er en vigtig information, da kameraappen skal downloades uden for Google Play-butikken som en APK-fil. Ved sådanne APK-filer er det ikke ualmindeligt, at der inkluderes skadelig kode, men denne kameraapp kan du installere på din smartphone uden bekymringer.

Udvalget af smartphones med de tre Snapdragon-processorer er forholdsvis stort. Det betyder, at hvis du har nogle af nedenstående smartphone, så bør Googles kameraapp virke på denne:

  • LG G6
  • LG V20
  • HTC U11
  • OnePlus 3
  • OnePlus 3T
  • OnePlus 5
  • Samsung Galaxy S8 (den amerikanske udgave)
  • Xiaomi Mi 5s
  • Xiaomi Redmi Note4 
XDA-developers har desuden fået tilladelse til at videredistribuere den modificerede kameraapp, så hvis du vil give den et forsøg på din smartphone, kan den downloades på dette link. Der er tale om den nyeste version 4.4.012.156195200 af kameraappen, som er hentet fra Android O på en Google Nexus 6. Inden du installerer appen skal du gå ind i Indstillinger » Sikkerhed og sæt hak i feltet "Ukendte kilder". Det tillader dig at installere appen uden for Google Play, og efter installationen af APK-filen kan du ændre indstillingen tilbage.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies