Googles næste Nexus tablet får mindre betydning

En Nexus tablet produceret af HTC har været på rygtebørsen lidt tid, men Google nedtoner nu vigtigheden af enheden

Googles næste Nexus tablet får mindre betydning

HTC har i noget tid været rygtet som producenten der skal lave den næste Nexus tablet. De seneste rygter bekræfter, at det er HTC, som skal stå for produktionen, og rygterne fortæller igen, at den næste Nexus tablet ikke vil være 7”, det gøres ved at en kilde flere gange kalder den næste Nexus tablet for ”Googles mindre tablet”.

Og ved at undgå at sige ”Nexus 7 2014”, tolkes det som en indirekte bekræftelse af, at Nexus ”8” kan blive 8 eller 9 tommer. Rygterne har før sagt 8.9”.

Det, der måske er mest interessant, er, at kilderne nedtoner vigtigheden af en Nexus tablet. Tanken bag giver dog god mening, hvis man ser på hvad Nexus enhedernes oprindelige formål var. Nexus 7 blev lanceret i 2012 med det formål at fremme Android på tabletmarkedet.

Siden da er det gået stærkt, og Nexus 7 fra 2013 solgte ganske godt, samtidig med at Samsung, Sony og LG har fået godt gang i produktionen af Android tablets. Dermed er betydningen af den næste Nexus tablet ikke helt så stor. Derfor vil Google også være mindre aggressiv i deres tablet strategi. Hvad det reelt betyder er uvist, det kan være færre marketing kroner, eller at produktet ikke bliver helt så billig.

Det skal siges, at kilden til disse rygter ikke altid lige pålidelig, men disse udtalelser virker meget logiske. Hvad synes du? Håber du på en større Nexus tablet, eller skal det helst stadig være 7”?

Seneste tilføjelse til sagen

Næste kronologiske historie om temaet finder du her. mobilsiden gik et skridt videre. 20/4/2014 gik vi videre med et indlæg omkring Overblik: Facebook mobilbetaling, første indtryk af WP 8.1 samt anmeldelse af Samsung Galaxy Note Pro 12.2 tablet – Den videre beretning kan læses her. Tjek de seneste nyheder om temaet her.