Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Goophone M8 kopierer ny flagsskibsmobil - hvilken en mon?

Goophone M8 kopierer ny flagsskibsmobil - hvilken en mon?

Ganske som på iPhone og nyeste Galaxy S5 så har kineserne nu kopieret HTC’s forventede “The All New One” som Goophone M8.

Billede: Goophone M8
Billede: Goophone M8

Da iPhone 5 endnu var en del af den daværende rygtemølle, og lækkede informationer allerede havde afsløret enhedens udseende, så lød spørgsmålet: Kan en kinesisk producent stoppe et iPhone salg?. Sagen var den, at en kinesisk mobilproducent ved navn Goophone havde lavet en Android-mobil på de lækkede designinformationer, og efter sigende taget patent på den såkaldte “GooPhone i5”.

HTC vil anvende din smartphone til kræftbekæmpelse

Ved Mobile World Congress-messen blev Samsungs nyeste Galaxy S5 præsenteret, og efterfølgende kopieret på blot 2 dage, af selvsamme firma som tidligere var efter iPhone. Den kopierede mobil går herefter under navnet “Goophone S5”.

Kæmpelækage: HTC One afløser fremvist i 12 minutters hands-on video

Nu ser det ud til, at det er HTC, der står for skud. Kinesiske Goophone har netop præsenteret deres “Goophone M8”, der til forveksling ligner den ventede efterfølger til HTC One. Det skriver Goophone via Engadget.

Mobilen huser en 5” skærm med opløsning på 1920 x 1080 pixels. Der er en 1.7GHz MTK MT6592 octa-core processor installeret med 1GB RAM. På hukommesessiden finder vi 16GB intern med mulighed for udvidelse via microSD.

HTC The All New One teases i sjov video - se den her

Goophone M8 har et 12.6MP kamera på bagsiden, samt et 5MP på fronten og kommer præinstalleret med Android 4.2 Jelly Bean. Prisen lyder på $230 hvilket svarer til knap 1300 kr, og mobilen fås desuden i farverne Gold, Silver og Black.

Med mediedækningen af techgigantens kommende flagsskibsmobil, som virksomheden til dels selv står bag, så er det ikke overraskende, at Goophone’s kopieringsrunde nu er nået til HTC.

Kilde: Goophone via Engadget

 

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Manio 09-03-2014 20:34:33

Den ligner mere en kopi af den første One. Altså ren kosmetisk den mangler en del detaljer for at ligne The new one

0 0
madslvig 09-03-2014 00:31:23

Den ligner den gamle HTC One, ikke den nye.

0 0
iBufferzz 08-03-2014 13:28:58

Prøv at søge efter "Cubot One" telefonen. - samme design også. Og "Elephone P8" ligner også noget man har set før. (Samsung)

1 0

Om brug af cookies