Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   GoPro Hero 4 Session: Lettere og mindre end nogensinde

GoPro Hero 4 Session: Lettere og mindre end nogensinde

Mærket bag de kendte actioncams lancerer en mindre, lettere og vandtæt udgave: GoPro Hero 4 session

Actioncams hitter, mens klassiske digital og videokameraer afløses af smartphonens efterhånden ganske kapable kamera. Opskriften på succesen har GoPro styr på, der er blevet synonym med action- og udeliv siden det første Hero-kamera blev til. Med et lille, hårdfør skal, god videokvalitet samt et unik fiskeøjeobjektiv blev det nemmere end nogensinde at dele eventyret.

GoPro’s nyeste Hero 4 Session fører arven videre, og satser denne gang på endnu lettere, endnu stærkere og endnu mindre i det nye medlem til Hero familien.

Med en vægt på 73 gram er den 40% lettere end Hero 4 Silver, og med sit kvadratiske format og nye monteringsmuligheder er kameraet mere praktisk end nogensinde.
Samtidig er det nye format vandtæt til 10 meter, hvilket gør den velegnet til al vandsport maksimalt med undtagelse af scuba-dykning.

Det mikroskopiske format giver dog visse begrænsninger, fotoopløsningen er reduceret fra 12 til 8 megapixels og du vil ikke få adgang til hverken 2,7K eller 4K opløsninger som i Hero 4 modellerne. Samtidig er framerates skruet ned så du maksimalt får 4x slowmotion i HD eller 5x slowmotion i WVGA opløsning.

Læs også: Sony Action Cam Mini HDR-AZ1: Robust fluevægter [TEST]

GoPro Hero 4 Session får debut i Danmark den 12. juli til en vejledende pris på 3.299,- kroner.

Du kan læse mere om GoPro Hero 4 Session hos gopro.com.

GoPro Hero 4 Session specifikationer

Vægt: 73 gram
Optik: f/2,8,170 graders synsfelt
Lukkerhastigheder: 60 – 1/10.000 sekund
Opløsning: 8,0 MP single, burst eller time-lapse fotos
Videoopløsninger: 1440p 30/25 fps (4:3), 1080p: 60/50/30/25 fps,720p: 100/60/50/30/25 fps, WVGA 120/100 fps, Protune support.
Lyd: Indbygget HDR stereomikrofon
Øvrigt: Wi-Fi, vandtæt til 10 meter, kompatibel med GoPro fatninger, standard-, lavprofil og 360 graders mount inkluderet.
Pris: 3.299,- kroner (vejledende)

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies