Gør dit tv-signal mobilt

Denne box smider tv-signalet ud af hjemmet så det ender på mobilen eller den bærbare computer.

Gør dit tv-signal mobilt

Er der ikke tv på arbejdspladsen er du på den – specielt når en spændende håndboldkamp eller andre store begivenheder med dansk deltagelse, sendes i arbejdstiden.

Løsningen hedder Slingbox! Sæt den på antennestikket i hjemmet, tilslut internet og strøm – og vupti, så er hele kabel-tv pakken blevet mobil. Du kan se hvad du vil, blot mobilen, eller en bærbar med Slingplayer er installeret. Vi lover, du kan blive meget populær på kontoret, hvis din computer kan vise det, alle vil se.

Slingboxen justerer selv streamingen af signalet så det passer til forholdene omkring modtageren. Har du f.eks. kun 512 kbit/sec tilrådighed – svarer signalet til dette. Den nyeste version af softwaren understøtter desuden timeshift, så der kan spoles tilbage i det som allerede er set.

Bruger du Slingboxen på mobilen kræver det et fastpris-dataabonnement, ellers bliver du ganske simpelt ruineret.

Læs også:

 – Slingbox Pro (produkttest)