Gør mobilen klar til vinterferien – tips før afrejse

Her kan du få et lille overblik over, hvad du skal være opmærksom på hvis du tager din mobiltelefon med på vinterferie.

Gør mobilen klar til vinterferien – tips før afrejse

Skal du på ferie når vinterferien rammer din landsdel, hvilket for de fleste er i uge 7 eller uge 8, så har vi lige samlet et par tips, der kan hjælpe dig til en god mobilferie.

Mobilregningen kan let gå hen og ødelægge dit budget, hvis du ikke er lidt opmærksom.

Herunder er 10 tips til, hvad du skal være opmærksom på, når du tager mobiltelefonen med på ferie.

1. Opkald i udlandet

Husk du selv betaler, hvis du modtager opkald i udlandet. Dette er en pris, som kan variere meget, så du kan altid gøre dig selv den tjeneste, at tjekke prisen ved din teleudbyder inden du rejser.

Prisen for at modtage opkald er dog ikke lige så høj, som at foretage opkald.

2.SMS i udlandet

Ligesom det koster mere at ringe i udlandet, så koster det også mere for at sende sms-beskeder. Og har du SMS-pakker med ubegrænset sms, så er det kun i Danmark de gælder. Derfor skal du i udlandet betale for hver enkelt besked du sender.

Du kan også ved din teleudbyder få oplyst hvad du betaler pr. sms i det pågældende land.

3. Data og automatiske opdateringer

Inden du rejser, så husk at slå alle automatiske dataoverførsler fra. Alt lige fra e-mail, vejret, nyhedsfeeds, applikationsmarkeder og –opdateringer, kalender og alt andet.

Slå også muligheden for MMS fra, da prisen for data kan være sky-høj. Flere danske teleselskaber har dog sat en grænse på 450 kroner per måned. Tjek dog også dette ved din egen udbyder.

4. Drop telefonsvareren

Husk at har nogen lagt en telefonsvarerbesked til dig, så betaler du både for de har lagt beskeden – samt når du skal aflytte den. Så slå eventuelt telefonsvareren fra.

5. Valg af netværk

Inden afrejse er det altid en god idé at undersøge priserne, og eventuelt hvilke udenlandske teleselskaber dit eget teleselskab samarbejder med. På den måde kan du få billigere priser, hvis du vælger netværket manuelt, når du er ankommet på din destination.

6. Tyveri

Bliver mobiltelefon stjålet mens du er på ferie, så skal du huske at melde den stjålet til både dit teleselskab, forsikringsselskab foruden politiet.

Husk gør hvad du kan for at beskytte din mobil, med forskellige koder og også evt. løsninger som kan finde din telefon og slette alt på den fra en computer.

7. Få mobilen låst

Hvis uheldet er ude, er det vigtigt at du får meldt telefonen stjålet hos dit teleselskab, samt får den låst.

8. Fugt, varme og kulde

I nogle situationer kan mobilen slet ikke holde til at være på ferie.

Sand fra en strand, vandsplask fra poolen, fugtige lommer i skitøjet og mange andre ting kan nemt ødelægge telefonen. Så en god ting kan være, at lade telefonen blive  på hotelværelset, hvis du ikke SKAL benytte den undervejs på ferien.

9. Arbejde og fritid

Overvej om der er andre forventninger fra arbejdet, hvis du melder ud at mobilen er med. Skal din chef, kollegaer eller kunder virkelig kunne få fat i dig?

Og rammer det din privatregning, hvis du lader arbejdsmobilen blive hjemme, og jobbet alligevel ringer til din private mobil? Nogle gange er det bare bedre, at melde fra.

10. Lad mobilen blive hjemme

Måske skulle man bare droppe mobilen helt? Skal alle kunne komme i kontakt med dig imens du står på ski eller ligger på stranden – og er det så virkelig en ferie?

Hvis du ikke kan undvære mobilen helt, så hold den eventuelt slukket hele dagen, og tænd den kun en enkelt gang når dagen er ovre. Så undgår du både stress og en overraskende regning.

God ferie!