Gorilla Glass 5 tager skærmbeskyttelsen til helt nye højder

Gorilla Glass er kendt for at passe rigtig godt på din telefon, og med femte generation kan den beskytte din mobil i endnu højere grad.

Gorilla Glass 5 tager skærmbeskyttelsen til helt nye højder

Er du kendt med smartphone-verdenen er du formentlig også kendt med produktet Gorilla Glass fra firmaet Corning, der findes på utallige telefoner verden over.

Nu er Corning så kommet med femte generation af deres super-glas, der vil beskytte din skærm ved fald helt op til 1,6 meter, hvor den tidligere version kun gjorde det op til en meter. Det skriver The Verge i dag.

Med Gorilla Glass 5 fokuserer Corning altså på de fald, der kommer fra hofte-og skulderhøjde, og årsagen til dette er soleklar.

Læs også: Gorilla Glass chef kritiserer safirglas til smartphones

En rapport har vist, at mere end 85 procent af smartphone-brugere taber deres telefon mindst én gang om året, og videre har 60% af de adspurgte prøvet at tabe deres telefon fra skulder-og/eller hoftehøjde.

Det er især, når vi skal have telefonen ud af lommen eller bruger kameraet, at vi er uheldige og skal håbe på hjælp fra Gorilla Glass. Corning lover, at denne femte udgave vil kunne redde din telefon i 80 procent af tilfældene, når du taber den fra 1,6 meter med fronten nedad. Der er altså ingen grund til bekymring, hvad enten du spiller Pokémon GO eller snapper en selfie.

Se også: Rygte: iPhone får AMOLED-skærm og glasbagside næste år

Der er altså rigtig mange, der kan nyde godt af dette nye produkt, og allerede nu findes Gorilla Glass på mere end 4,5 milliarder enheder rundt om på kloden. Det selvom glasset fra Corning kun er godt 10 år gammelt.

Det næste spørgsmål er selvfølgelig bare, hvornår og på hvilke modeller vi får Gorilla Glass 5 at se. Produktet bliver produceret i massevis allerede nu, og mon ikke vi ser de første med den nye glasstruktur engang når efterårets flagskibe skal præsenteres.