Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   GPS-advarsel om fartfælder møder kritik

GPS-advarsel om fartfælder møder kritik

Det drejer sig mere om at slippe for bøder end at højne trafiksikkerheden, lyder kritikken af advarsler mod fartfælder.

GPS-producenternes service, der advarer kunderne om de faste fartkontroller, virker mere som en salgstale end et præventivt forsøg på at gøre trafikken mere sikker. Sådan lyder kritikken fra brancheforeningen Business Danmark, hvis medlemmer hovedsageligt lever af at færdes på vejene.

 - "I mine ører lyder tiltaget mere som noget, der skal redde bilisterne fra bøder, end at det skal højne trafiksikkerheden generelt," siger Michael Krag-Svendsen, pressechef i Business Danmark.

Han mener, at motivet strider imod det faktum, at man kun vil advare, hvor der er risiko for bøder.

 - "Hvis producenternes motiv er præventivt, så burde de også komme med advarsler om andre særligt farlige veje og punkter, fx ved skoler og institutioner," siger Michael Krag-Svendsen.

Tager kritikken med sindsro

Hos GPS-producenten Navigon tager Country Manager Allan Friis kritikken med sindsro.

 - "Sådan er der nogen, der vil vende den. Politiet advarer i forvejen med skiltning. Så vores præventive mål er det samme som hos politiet. Nogle vil utvivlsomt råbe hurra for, at have sluppet for en bøde, men det har stadig en præventiv effekt" siger Allan Friis.

Michael Krag-Svendsen medgiver, at servicen kan gøre vejene mere sikre ved, at bilisterne sænker farten for at undgå bøder. Alligevel forholder han sig skeptisk over for producenternes udmeldinger.

- "Det virker som om, at det er tanken om at undgå bøder, der skal få det til at glide ned hos kunderne. Det er købsmotivet," siger han.

De fleste GPS-enheder har en form for hastighedsassistent, der advarer med både lyd og grafik, når bilisten kører for stærkt. Brugeren kan dog tænde og slukke for denne mulighed efter behag.

Læs også:
GPS'en hjælper til at undgå fartbøder

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies