Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   GPS: Europæiske byer i 3D

GPS: Europæiske byer i 3D

3-dimensionelle kort med vartegn skal gøre det nemmere at finde rundt i de største byer.

Tele Atlas (stor-producent af kortdata til GPS-enheder, red.) lancerer i nærmeste fremtid næsten 50 3-dimensionelle kort.

I første omgang er det de største europæiske byer som London, Rom og Berlin, som ventes sendt på markedet i løbet af juli måned. I starten af 2008 følger så flere europæiske, samt asiatiske og amerikanske storbyer.

3D kort er designet til at gøre det endnu lettere at orientere sig, da billederne bliver endnu mere realistiske. Vartegn og kendte bygninger kan gengives meget eksakt, hvilket vil gøre det endnu lettere at finde frem til bestemte adresser.

Brandenburger Tor, Colosseum og Tower of London vil derfor være at finde i de nye 3D kortpakker. Desuden ventes også København og Tivoli at være repræsenteret i pakken.

Kortpakken, som sendes på markedet i juli, indeholder næsten 2000 km2 eller ca. 50 km2 pr. by.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies