Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   GPS-navigation kan virke på iPod Touch

GPS-navigation kan virke på iPod Touch

Ved at investere i en bilholder med indbygget GPS-chip kan man bruge navigations-software på en iPod Touch, lyder det fra TomTom.

Navigations-software til iPhone 3G og 3G S kan også fungere på iPod Touch. Det bekræfter TomToms pr-ansvarlige Yann Lafargue over for Mac4Ever.com.

Det kræver dog, at man investerer i TomToms bilholder, der har indbygget GPS-chip.

Formålet er egentlig at forstærke GPS-signalet i iPhonen, men ifølge TomTom selv er bilholderen altså nok i sig selv, hvis man ønsker navigation på sin iPod Touch.

- "Ja, jeg kan bekræfte, at det fungerer med en iPod Touch eller andre konkurrerende navigations-programmer," siger Yann Lafargue til mac4ever.com.

Han kan dog ikke sige noget om frigivelsesdatoen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies