Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   GPS: Vigtigt for Nokia i 2007

GPS: Vigtigt for Nokia i 2007

Nokia lægger ikke skjul på, at GPS vil være en feature, de satser på i 2007. I år vil der også blive lanceret andre GPS-modeller end N95 - endda til lavere priser.

Anna Svensson, som er informationschef for Nokia Skandinavien, udtaler til Mobilsiden.dk, at GPS/navigation er en højtprioriteret teknologi for dem i 2007, som de tror meget på.

Allerede i dag ser man GPS-produkter til biler men også som tillægsprodukter til mobiltelefoner. Nokia tror dog, at der vil ske en større vækst, når først man får integreret teknologien i telefonerne.

GPS-modellerne som bliver lanceret i løbet af 2007, henvender sig ikke specifikt til én målgruppe. Man kan nærmere snakke om GPS, der anvendes til forskellige formål. GPS kan eksempelvis bruges som et hjælpemiddel for personer i tjeneste, men også til privatpersoner der er på ferie og vil finde frem til forskellige seværdigheder og/-eller restauranter.

Det er stadig for tidligt for Nokia at komme med et bud på, hvad GPS-mobilerne vil komme til at koste. Endnu vides det heller ikke med sikkerhed, hvor mange GPS-telefoner Nokia kommer til at lancere i 2007. Men det er ganske vist, at der kommer nogle stykker.

På nuværende tidspunkt, kan GPS købes som et tillægsprodukt til modellerne Nokia S40 og S60. Den første mobil med integreret GPS, som kommer på markedet i 2007, er N95. Hvad angår N95, er det Gate 5, som leverer den navigationsløsning, der bliver installeret i N95’eren.

Hvis vi kigger nærmere på den GPS, som følger med ved køb af N95, så er det, at man kan lægge kort ind i mobilen, og den kan vise, hvordan man kommer fra et sted til et andet. Ønsker man at have stemmestyring, skal dette dog købes som et tillægsprodukt. Via GPS’en kan man også se eksempelvis hvilke restauranter, der er værd at besøge, og hvordan man kommer hen til disse. Hvis man ønsker en sådan service, er det også et tillægsprodukt, som skal erhverves.

Her på mobilsiden er vi meget spændte på at se, GPS-modellerne i 2007, og vi glæder os rigtig meget til, at en af gps-modellerne snart ser dagens lys.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies