Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Grafiktest: Qualcomm-processor slår alle

Grafiktest: Qualcomm-processor slår alle

Med et resultat seks gange bedre end iPhone 4, slår Qualcomms nye processor alle konkurrenter.

Flere mobilprocessorer er blevet benchmarket af AnandTech, og Qualcomms MSM8660 processor med 1,5GHz har mildest talt banket konkurrenterne. Det skriver Engadget.

Testen måler processorernes egenskaber når det kommer til grafik, og Qualcomms processor fik en score på 38,4.

Til sammenligning fik iPhone 4 kun 5,9 i testen, mens LG Optimus 3D kom på andenpladsen med 31. Optimus 3D har en Texas Instruments-processor med én gigahertz.

Resultaterne viser, at Qualcomms nye processor ligger langt fra konkurrenterne, og at man derfor kan forvente sig meget af HTC Evo 3D og Pyramid, som begge får processoren.

Du kan få en uddybende analyse på engelsk hos Engadget her...

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

David 03-04-2011 19:20:07

Det hele skal jo spille sammen, og så er det jo fløjtende ligegyldigt om telefonen på papiret er fantastisk hvis tingene hakker. Det som Apple efter min mening gør rigtigt, er at de ikke fokuserer på en enkelt ting, men optimerer og har kontrol, hele vejen i gennem systemet, det giver en god slutbruger oplevelse. Mem det er samtidig også det der er problemet med Apple, fordi det giver et meget låst system. Jeg synes personligt at Apple er for låst, og Android er for åbent, ingen af delene giver mig det produkt jeg ønsker.

0 0
Jacob 04-04-2011 16:35:12

Jeg kunne ikke være mere enig, det apple ligger vægt på er bruger oplevelsen.
Det er jo ikke noget ved at sidde med en telefon på 1,5GHz, og så at telefon, ikke engang kører ordenlig i interfacet.

0 0
Jesper 05-04-2011 11:24:00

Så syntes jeg virkelig, at Æble skulle gøre noget ved brugeroplevelsen, for den stinker på en iPhony/iPlad!
Jo, joh, det kører s'mænd fint nok, men det er for kedeligt! Der er ingen widgets, den kører ikke flash (Meget muligt at HTML5 er bedre, men da det primært er Flash der benyttes, er det et savn, at Æble ikke magter det!) og javascript understøtter den heller ikke!

Jeg har både iPhony 3Gs og en iPlad2, og jeg støder hele tiden på begrænsninger, og så oven i købet skal jeg glo på et kedeligt UI!

Nå, men de lærer det jo nok en dag!

0 0
Skolekridt 03-04-2011 18:53:16

De får da kun 1.2 Ghz Dual core??? Og ikke 1.5 Ghz Dual core...

0 0
Martin Kamp Jensen 03-04-2011 18:55:46

Hvis du læser artiklen (kilden), vil du optage, at der faktisk står, at telefonerne EVO 3D og "Pyramid" kommer med en 1,2GHz udgave af MSM8x60.

0 0
Skolekridt 03-04-2011 19:03:25

Ja er jeg godt klar over. Men at skrive dette her: Derfor kan forvente sig meget af HTC Evo 3D og Pyramid, som begge får processoren. Det er jo ikke processoren i testen de får. De får jo kun en 1.2 Ghz Dual core udgave. Så her synes jeg er skrevet forkert! :)

0 0
Martin Kamp Jensen 03-04-2011 19:07:24

Enig, det burde præciseres :)

Spørgsmålet er, om Qualcomm overhovedet kan levere en 1,5GHz udgave med et fornuftigt strømforbrug.

0 0
Shawn S. Ø 03-04-2011 22:07:31

Martin Selvfølgelig kan Qualcomm levere en 1,5GHz med et fornuftigt strømforbrug. Historien har klart vist at de er lige så gode eller dårlige som konkurrenterne.

0 0
Martin Kamp Jensen 03-04-2011 22:28:44

Tja, det er trods alt dobbelt op på antal kerner (jeg kender ikke noget til, hvor smart strømstyringen er i MSM8x60), 50% højere klokfrekvens og samme produktionsteknologi (45nm) som MSM8x55.

Men SoC'en ryger sikkert i enheder med 4,3" skærm, og det der er større, så skærmen dominerer sikkert strømforbruget klart.

0 0
Britt 04-04-2011 20:43:24

Tak for linket, Martin.
Interessant læsning, må siges :)

0 0
Bo 03-04-2011 18:36:39

tror måske man skal tage testen med et gran salt...

iPhone 3GS får højere placering end iPhone4, det virker meget mærkeligt..

og på en duel core 1GHz CPU burde også klar sig bedre end en single core 1,5GHz...

0 0
Martin Kamp Jensen 03-04-2011 18:54:25

Hvis du læser artiklen, vil du opdage, at iPhone 4 taber til iPhone 3GS, fordi førstnævnte kører med en højere opløsning (640x960) end sidstnævnte (320x480). På nuværende tidspunkt kører de anvendte benchmarkprogrammer deres test med enhedernes standardopløsninger.

Desuden passer din påstand om, at en 1GHz dual-core burde være hurtigere end en 1,5GHz single-core ikke. Et program skal være skrevet til at kunne udnytte mere end en core samtidigt, hvilket de nuværende benchmarkprogrammer sikkert ikke er. Desuden er der slet ikke tale om den samme arkitektur (Qualcomm MSM8x60 er ikke det samme som NVIDIA Tegra 2 osv.), hvorfor du ikke bare kan sammenligne klokfrekvenserne direkte.

0 0
Martin Kamp Jensen 03-04-2011 19:06:17

Forklaringen på, hvorfor man ikke bare kan sammenligne klokfrekvenserne direkte på forskellige arkitekturer bliver hurtigt meget teknisk. Man skal tænke på, at forskellige arkitekturer ikke nødvendigvis kan udføre den samme mængde arbejde på én klokcyklus.

Bemærk desuden, at Qualcomms MSM8x60 faktisk baserer sig på gårsdagens CPU-teknologi (tænk to stk. af de kerner, der sidder i MSM8x55, f.eks. Incredible S), hvorimod Tegra 2 benytter en nyere teknologi. Det er derfor, Qualcomm er nødt til at hæve klokfrekvensen et godt stykke over 1GHz for at kunne følge med. Lad os håbe, at de har styr på strømforbruget. Til gengæld er GPU'en, Adreno 220, ca. dobbelt så hurtig som Adreno 205 i MSM8x55, som bl.a. benyttes i Desire/Incredible S og Xperia Arc/Play. Se mere i originalartiklen [1].

[1] http://www.anandtech.com/show/4243/dual-core-snapdragon-gpu-performance-1-5-ghz-msm8660-adreno-220-benchmarks

0 0

Om brug af cookies