Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Gratis app gør din iPhone eller iPad til overvågningskamera

Gratis app gør din iPhone eller iPad til overvågningskamera

Stil din iPad eller en gammel iPhone klar og download en gratis app. Så kan du overvåge dit hjem fra jobbet, ferien eller andre ærinder.

Har du en iPad liggende derhjemme, mens du er på farten? Eller måske en gammel iPhone, du har beholdt som reservemobil?

Så kan det være, at du er interesseret i at hente en app, som forvandler din "hjemmegående" Apple-enhed til et overvågningskamera.

iOS-app'en Presence by People Power kan nemlig bruge kameraet i din iPhone eller iPad til at sende levende billeder fra hjemmet til dig ude i verden.

Du kan også sende lyd og billede den anden vej - eksempelvis hvis du vil bede katten om at hoppe ned fra stuebordet, eller hvad der nu kunne være nyttigt i en given situation.

Hvis man ønsker det, kan Presence-app'en give besked om, at kameraet på den overvågende iOS-enhed registrerer bevægelse.

Du finder app'en, som kan opleves i aktion i nedenstående video, ved at klikke på dette link.

Foreløbig virker Presence by People Power kun til iOS.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies