Gratis internet i S-togene

I løbet af de næste 3-6 måneder vil S-togene blive udstyret med gratis internet-hotspots. Alle mobiler med Wi-Fi og webbrowser kan surfe kvit og frit.

Gratis internet i S-togene

Inden længe vil alle S-togspassagerer kunne udnytte ventetiden i toget ved at gå på internettet – gratis vel at mærke. Det er resultatet af et samarbejde mellem DSB og Gratis Danmark, som tilbyder trådløse internetløsninger.

 – “Med aftalen mellem DSB S-tog og Gratis Danmark åbner vi et helt nyt kapitel i den kollektive trafiks udvikling. Vi forvandler den passive ventetid i toget til aktiv tid, hvor man både kan arbejde eller surfe på nettet og samtidig følge med i dagens nyheder, vejret, kulturlivet og meget mere,” siger Niklas Marschall, salgsdirektør i DSB S-tog.

Den trådløse internetløsning vil blive suppleret af en ny tv-kanal, som vil sende reklamer, rejseinformation og nyheder fra DR Update. Derfor vil DSB montere tv-skærme i de 135 togsæt, som kører på det storkøbenhavnske S-togsnet.

For at kunne benytte internettet i S-togene skal man oprette en profil. Det kan man gøre, første gang man kobler sig på Gratis Danmarks netværk eller på gratis-danmark.dk.

S-togspassagererne kan koble sig på nettet via en computer, en mobiltelefon eller en PDA, så længe den har WiFi-forbindelse og en indbygget webbrowser. Langt de fleste moderne mobiltelefoner har indbygget WiFi, hvilket også åbner muligheden for gratis ip-telefoni.

Høje-Taastrup var den første kommune på Gratis Danmark-netværket, som også har bredt sig til flere hoteller landet over.

Redaktionen har mere i sagen

Der blev releativt hurtigt pustet nyt liv til historien. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 26/4/2009 gik vi et spadestik dybere og bragte et indlæg omkring Overblik: 10 ting du bør læse – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..