Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Gratis internet i togene i 2012 en realitet

Gratis internet i togene i 2012 en realitet

Du skal ikke længere have en 1. klasses billet for at få internet i togene - gratis internet er på vej til dig.

Det er ikke noget nyt med trådløst internet i de danske tog, men DSB og TDC har netop indgået en ny fireårig aftale.

Den nye aftale skal sikre en mere stabil, og hurtigere internet forbindelse i de danske tog. Og kunderne skal ikke vente længe lover DSB.

- ”I takt med udbredelsen af smartphones, iPads og andet bærbart udstyr efterspørger stadig flere kunder en stabil internetforbindelse på rejsen. Derfor vælger vi, at kunderne skal kunne komme på nettet gratis.” Det fortæller Mogens Jønck, kommerciel direktør i DSB til politikken.dk.

Aftalen skal i første omgang gavne kunderne på DSBs 1. klasse, samt kunder i DSBs fordelsprogram fra efteråret. Hvornår eller om internettet i togene bliver gratis for alle danskere, uanset billettype er endnu uvist.

Gavner ikke kun DSB og TDC kunder

Det er dog ikke kun TDC der vil vinde frem hos de danske togrejsende, også de tre andre store teleselskaber, vil lappe alle signal hullerne langs den danske jernbane-strækning.

Det kan dermed betyde en bedre og mere stabil internet forbindelse for alle togrejsende, også dem der rejser på en Standard billet. Dog er dette ikke via toget forbindelse at fordelen kan opnås, men igennem sin egen teleudbyder.

De nye aftaler mellem teleselskaberne og mellem TDC og DSB har fundet sted efter socialdemokraternes it-ordfører, Trine Bramsen, har været ude med riven. Hvor hun har truet teleselskaberne med en lovændring for at få bedre internet til danske togrejsende.

- ”Jeg er meget glad for aftalerne, som gør det mere attraktivt at tage toget. Det er ikke så tit, at DSB får ros, men det er virkelig flot, at de oven i købet vil tilbyde gratis internet til kunderne," siger Trine Bramsen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Carsten 11-05-2012 22:25:44

Det er altså ret relevant at fremhæve i artiklen, at det er gratis at tilmelde sig DSBs fordelsprogram. Dermed bliver internet så også gratis i togene for alle, der gider besvære sig med et par klik.

Med den info kunne man have undgået at forvirre de stakkels mobilsiden-læsere, der farer i flint og skriver kommentarer uden at undersøge tingene bare en smule først...

0 0
evilguy 13-05-2012 17:28:19

Det står jo faktisk allerede i artiklen:


Aftalen skal i første omgang gavne kunderne på DSBs 1. klasse, samt kunder i DSBs fordelsprogram fra efteråret. Hvornår eller om internettet i togene bliver gratis for alle danskere, uanset billettype er endnu uvist.


Når det er sagt, så er DSB +more fordelsprogram godt nok gratis, men for at blive oprettet i dette "fordelsprogram" så skal man afgive navn, adresse, alder, køn, mailadresse, telefonnummer

Hvis man er under 18 år, så skal man oven i købet udfylde ektra papirer...

DSB forklarer flot på deres egen hjemmeside, at de benytter +more fordelsprogrammet til at "spamme" dig med relevante tilbud.

https://www.plusmore.dk/web/faces/public/exo/omplusmore?menu=true

Så ja, der er gratis internet til alle som er villige til at blive spammet i hoved og r*v af DSB. Alle som ikke ønsker at uønet reklamer fra DSB, ja de får ingen gratis internet :-(

0 0
Carsten 13-05-2012 18:51:31

Nej, der står intet i artiklen om, at det er gratis. Kig igen. Man finder kun ud af det ved at læse den oprindelige artikel på politiken.dk eller ved at gå ind på DSBs egen side.

Mht din kommentar om 'spam' fra DSB er jeg noget uforstående. Findes der virkelig nogen mennesker, som er online i dag, som ikke har en ekstra mailadresse specielt til dette formål (tilmeldinger til alskens ting)?

Det er altså ikke svært, som du gør det til. Nogle få klik og voila - gratis internet i toget. Eller er vi derude, hvor du forlanger, DSB skal sende en mand i limousine til din bopæl for at aflevere en gratis internetadgang samt en underskrevet erklæring om, at det har du fortjent uden nogen indsats eller modydelse udelukkende i din egenskab af at eksistere?

Come on. Lidt realitetssans er ønskeligt.

0 0
evilguy 13-05-2012 19:19:53

Jamen Carsten - jeg prøver lige igen. Fra artiklen:


Aftalen skal i første omgang gavne kunderne på DSBs 1. klasse, samt kunder i DSBs fordelsprogram fra efteråret.


Der hentydes altså til artiklens overskrift "Gratis internet i togene i 2012 en realitet"

Der har indvundet sig noget rigtigt skidt i Danmark, og det er brugen af ordet "gratis", når der i virkeligheden er tale om "du får det gratis, hvis vi må spamme dig".

Jeg forlanger skam ikke, at DSB sender mig en limousine, da det kan gøres langt mere elegant og simpelt. De skal skam blot opsætte et *GRATIS* WiFi hotspot i deres togsæt, og ikke opstille urimelige krav om at jeg skal udlevere alle mine personlig oplysninger for at få adgang til denne såkaldte "gratis" tjeneste.

Jeg kan også stille den lidt på hovedet Carsten. Lige nu læser du en nyhed på Mobilsiden.dk og det er en GRATIS tjeneste. Ja, siden er reklamefinansieret, men jeg skal ikke udlevere hverken navn, alder, skostørrelse eller livvidde for at benytte den GRATIS tjeneste. Hvad forhindre DSB i at gøre det samme - intet udover ham den hippe marketingmand med designerbrillerne i DSBs marketing afdeling vil blive rimelig utilfreds.

Sagen er, at DSB SAGTENS kan levere en GRATIS tjeneste uden at koble den sammen med deres reklamestunt kaldet +more. Det burde ikke være tilladt at kalde det gratis, når det i virkeligheden dækker over noget så simpelt, som at få forbrugerne til at acceptere at blive stop fordret med tilbud og reklamer i lange baner.

Realitetssans? Ja, realitetssans er, at folk lader være med at falde i svime over virksomhedernes billige tricks, der udelukkende er sat i verden for at kunne segmentere folk og derefter spamme dem langt ind i helvede med "særpris", "sidste chance" og "nu halv pris" tilbud.

0 0
Carsten 13-05-2012 20:38:25

Jamen evilguy - hvis du havde læst lidt grundigere med, ville du vide, at pointen er, der intet sted står, fordelsprogrammet er gratis. Det kan du også aflæse i folks indlæg her i debatten.

Din sammenligning med mobilsiden er helt i hegnet, da du jo erkender, siden er reklamefinansieret. DSB ønsker også netop blot at finansiere det gratis internet via reklame. Forskellen er ikke-eksisterende.

Jeg ved ikke, hvor du har fra, at der er tale om spam og reklamer i lange baner. Det lyder en anelse overdrevet, for at sige det mildt... Derudover er det som nævnt et ikke-problem idet alle kan anskaffe sig en gratis (!) mail, man kan bruge til denne slags tilmeldinger.

DSB er skam i sin gode ret til at kalde tjenesten for gratis, når det nu ikke koster noget at bruge den. Det er en ret legitim brug af ordet jf almindelig dansk sprogbrug.

Det, der undrer mig allermest, er at du mener, DSB helt uden modydelser skal opsætte en tjeneste, der ikke er relateret til deres kerneforretning: togdrift.

Kan du forklare, hvorfor du tilsyneladende mener, det skulle være en menneskeret? Går du også rundt og stiller samme krav om betingelsesløst gratis internet alle andre steder, du opholder dig?

0 0
evilguy 13-05-2012 21:29:08

Carsten du har helt ret i at der ingen steder i artiklen står at fordelsprogrammet er gratis, men det burde den vakse læser kunne konkludere ud fra teksten i artiklen. At der i artiklen ikke står noget om at fordelsprogrammet er gratis ændre dog ikke ved problemstillingen:

Forskellen på en reklamefinanseret tjeneste og DSBs fordelsprogram, det er den mængde at personlige informationer som du overgiver til 3. part. Du kan også sammenligne det med forskellen på JyllandsPosten hjemmeside og Facebook. Hvis man surfer på Jyllandsposten, så får man serveret reklamer af generel karakter, mens Facebook bruger ens personlige oplysninger til at målrette reklamebudskabet. Der er STOR forskel.

Målet er det måske samme (salg), men midlerne og udformningen er MEGET forskelligt. Det er ikke raketvidenskab - det er 1. års lærdom på samtlige handelsskoler i her landet.

For ignoranten, der stadigvæk tror Googles tjenester er gratis, fordi Google har et fedt motto (Don't be evil), så er det selvfølgelig ikke noget problem at udlevere en masse personlige informationer.

Kort sagt så er der forskel på på "gratis" som i TV-reklamer på TV2, og "gratis" som i vi kan se, at du bor i ejerlejlighed på Østerbro, du er omkring de 40 år, dine interesser er golf og biler, du har ingen hjemmeboende børn, du elsker at rejse og du har tidligere benyttet det og det tilbud fra DSB.

Det er fint, at visse mennesker frivilligt overgiver disse personlige informationer til DSB, men vi er faktisk en del, som gerne vil have "gratis" internet fra DSB uden omsvøb.


Det, der undrer mig allermest, er at du mener, DSB helt uden modydelser skal opsætte en tjeneste, der ikke er relateret til deres kerneforretning: togdrift.


Det har jeg aldrig skrevet, og din tolkning er grebet ud af den tomme luft.

DSB får allerede betaling for min togbillet. Man kan ikke benytte DSBs WiFi uden at være ombord på et tog, ergo har man købt og betalt for en billet. Så hvorfor skal jeg "betale" yderligere?


Kan du forklare, hvorfor du tilsyneladende mener, det skulle være en menneskeret? Går du også rundt og stiller samme krav om betingelsesløst gratis internet alle andre steder, du opholder dig?


Igen så hiver du noget ud af den blå luft, og jeg har ingen steder skrevet, at det er en menneskeret, at DSB skal tilbyde gratis internet.

Jeg forstår dog ikke hvorfor jeg skal spammes i hoved og r*v, når jeg har købt og betalt for min billet til DSB?
Hvorfor er det nødvendig, at give DSB lov til at spamme min mailboks med uønsket reklame? Hvorfor?

Sagen er, at der er absolut ingen grund til at forlange, at DSB kunder skal tilmeldte sig deres fordelsprogram. Hvis DSB virkelig mener det er nødvendig at få ekstra betaling for WiFi, så kan de jo alternativ bare sætte prisen op med 10 øre per billet. Sådan 15 millioner ekstra årligt, burde kunne betale for den gratis WiFI uden at tvinge folk i kløerne på DSBs marktingafdeling.

0 0
Carsten 13-05-2012 23:00:06

Du har stadig ikke kommenteret argumentet om, at man så nemt som at klø sig i nakken kan benytte en anden mail end sin "hovedmail" til tilmeldingen. Så er den påståede problemstilling med 'spam' pist borte.

Jeg forstår desuden ikke, hvorfor du først afviser min tolkning om, at DSB skal give dig en gratis tjeneste, der ikke har med togdrift at gøre - og dernæst selv påstår at du bør få gratis internet, når du jo har betalt for din DSB-billet? :-/ Det er selvmodsigende, så det batter.

Helt grundlæggende - kan du så fortælle mig, hvad i alverden internetadgang overhovedet har med din almindelige togbillet at gøre som udgangspunkt? Som jeg læser dit indlæg, argumenterer du jo, at blot fordi DSB har installeret muligheden for WiFi i deres udstyr, bør du automatisk have adgang til det? Det er da helt sort.

Bør du så ikke også have gratis adgang til madvognens indhold? Du har jo "købt og betalt for din billet til DSB" og hvis de virkelig mener, det er nødvendigt at få ekstra betaling for en Mars-bar, kan de jo "bare sætte prisen op for billetten".

Helt ærligt. Du må da selv kunne se det.

0 0
evilguy 14-05-2012 07:28:42

Jamen Carsten, spørgsmålet er om det er nødvendigt at have flere e-mail adresser. Pointen er jo netop at du overgiver personlige informationer til DSB, som DSB kan benytte som de har lyst. Det er da fint, at nogle mennesker har flere e-mail konto - fred være med det - men det ændre jo ikke på problemstillingen.

Det har været et længe næret ønske blandt blandt andet pendlerne, at DSB skulle tilbyde gratis WiFi. DSBs konkurrenter - f.eks. Arrive - har haft det længe til glæde for deres kunder, så hvorfor skal DSB ikke tilbyde samme serviceniveau?


Jeg forstår desuden ikke, hvorfor du først afviser min tolkning om, at DSB skal give dig en gratis tjeneste, der ikke har med togdrift at gøre - og dernæst selv påstår at du bør få gratis internet, når du jo har betalt for din DSB-billet? :-/ Det er selvmodsigende, så det batter.


Nej, det er ikke selvmodsigende, sålænge DSB tilbyder det som en del af deres serviceydelse.
Internetadgang til togene er en del af den service, som DSB tilbyder. Havde der været tale om at DSB begyndte at lege teleselskab, og sælge teleydelser uden for togene, så ville det ikke være en del af deres service. Vi kan også sammenligne det med McDonalds, som også tilbyder gratis WiFi i deres restauranter, som en del af deres tilbud.


Helt grundlæggende - kan du så fortælle mig, hvad i alverden internetadgang overhovedet har med din almindelige togbillet at gøre som udgangspunkt? Som jeg læser dit indlæg, argumenterer du jo, at blot fordi DSB har installeret muligheden for WiFi i deres udstyr, bør du automatisk have adgang til det? Det er da helt sort.


Nej, så læser du mit indlæg forkert. DSB har lovet danskerne gratis Internet som en del af deres service, og så skal de selvfølgelig også levere den tjeneste. Mit argument med billetprisen er, at DSB ikke skal bruge den tvungne tilmelding til deres fordelsprogram som undskyldning.


Børr du så ikke også have gratis adgang til madvognens indhold? Du har jo "købt og betalt for din billet til DSB" og hvis de virkelig mener, det er nødvendigt at få ekstra betaling for en Mars-bar, kan de jo "bare sætte prisen op for billetten".


Hvor kom den pludselig fra?
Hvis DSB har lovet gratis adgang til madvognens indhold, så ja. Men sidst jeg checkede, så har DSB ikke lovet det nogle steder. DSB har derimod lovet gratis WiFI, og så vil jeg gerne have gratis WiFi UDEN at skulle afgive skostørrelse, livvidde og trosretning.


Helt ærligt. Du må da selv kunne se det.


Nej. McDonalds lover mig gratis WiFi, som en del af deres servicetilbud, og jeg får gratis WiFi. Ingen men'er, stjernetegn og "husk lige".
DSB lover mig gratis WiFi, og jeg skal lige huske at melde mig på deres fordelsprogram og sælge min sjæl for en slik eller sagt på en anden måde: "Bend over and pull down your pants..."

0 0
Carsten 14-05-2012 21:28:55

Haha, din sjæl ligefrem :o)

Spøg til side. Argumenterne er vist fremlagt i tilstrækkeligt omfang, og vi kommer næppe længere.

Betingelsesløst frit internet ville jeg da også tage imod med kyshånd. Jeg deler bare ikke din harme over, man skal tilmelde sig et fordelsprogram/reklameprogram for at få adgang til godet. Men jeg respekterer din holdning - specielt pga måden, du fremfører den på.

0 0
12-05-2012 13:09:24

Så er det jo godt at vi har mennesker som dig der kan bevarer overblikket, og informerer pøblen der bare farer i flint.

0 0
Carsten 12-05-2012 13:47:38

;o)

0 0
Lindberg 12-05-2012 09:43:07

Okay, det ændrer jo hele artiklen. Fint DSB omsider tilbyder gratis wifi, bare lidt mærkelig man skal være med i en bestemt klub først. Men okay brugervenlighed og DSB har sjældent været synonymer...

0 0
Michael Fallwickl 11-05-2012 20:13:20

Gælder det også på regionalstrækningerne?

0 0
Lindberg 11-05-2012 17:19:54

Det er utroligt DSB endnu ikke har lavet gratis internet i deres tog. Det er så pisse ringe, at de ikke kan have gratis wifi når man har det i ALLE ariva tog i mange busser.

At man på nogen måde kan tolke den her nyhed som noget positivt ligner noget propaganda Goebbels kunne have præsteret. Gratis internet for 1. klasse er er jo intet værd, når alle rejser på standard billetter. Togbilletter er rigeligt dyre i forvejen!

0 0
Michael 12-05-2012 14:02:25

Sikken en masse jammer over at de begynde med 1. klasse. Et sted skal de jo starte... Og så er det vel rimeligt at dem der betaler mest, får glæde af det først.
I øvrigt burde det også være til at holde ud at køre i tog uden at skulle sidde begravet i sin bærbare eller sin smartphone. Har jeg aldrig helt fattet. Faktsik ejer jeg ikke nogen af delene selv.

0 0
Lindberg 13-05-2012 18:30:08

Det er bare vildt at man skal ind i 3/4 kvartal af 2012 før man tilbyder alle togrejsende gratis internet i Danmark.... Det kan man da kalde at løbe efter udviklingen!

0 0
Zeb 11-05-2012 16:48:34

I skriver at der nu kommer gratis internet, men det har da mig bekendt været gratis for dem på første klasse længe? I øvrigt er der mig bekendt kun 16(!) 1. klasse biletter i et IC3-togsæt, hvilket gør at der maksimalt er 32 pladser på en afgang så vidt jeg er informeret. Når der kommer hurtigt internet - gratis vel at mærke - til almindelige rejsende, så ligner det noget. Der er fucking gratis internet i bussen! Hvor svært kan det være at sætte på et tog så? I øvrigt ville det være fedt hvis andre end TDC kunne få lov at have mobilmaster i tunnellen under storebælt. Hader at miste signalet.

0 0
DarkFox 11-05-2012 12:20:09

"Det er ikke så tit, at DSB får ros, men det er virkelig flot, at de oven i købet vil tilbyde gratis internet til kunderne,"

Ja for det er der jo ikke andre der tilbyder...

http://www.arriva.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=543&Itemid=109 (Bemærk datoen)

Kom nu ind i kampen DSB!

0 0
11-05-2012 12:36:05

Ja den er god :D Og hvor mange procent af deres under er på 1. klasse ? De kunne i det mindste sætte priserne ned til noget lidt mere rimeligt.

0 0
Thomas 11-05-2012 11:06:07

Ville være fair hvis deres pendlere havde mulighed for også at bruge internettet gratis.

Så føler man da i det mindste man kunne bruge de 40 minutter hver vej til lidt fornuftigt.

0 0

Om brug af cookies