Gratis lydbøger om Facebook og Apple fra DR

DR er klar med nogle spændende gratis lydbøger, i anledning af Harddiskens fødselsdag.

Gratis lydbøger om Facebook og Apple fra DR

DR programmet Harddisken fylder 18 år, og det bliver fejret med gratis lydbøger til hele folket – altså dem som har husket at betale for deres medielicens.

Harddisken giver i anledningen af fødselsdagen adgang til tre lydbøger, som kan hentes gratis i januar og februar måned.

Den første bog der stilles til rådighed er bogen ”Steve Jobs – manden bag Apple”.

Bogen giver et blik bag facaden hos Apple, og den fortæller om de særlige personlighedstræk ved Steve Jobs. Bogen kan hentes gratis frem til 24. januar 2012.

Bogen ”Hvad ville Google gøre” kan hentes fra 18. januar til 7. februar 2012. I bogen stiller den amerikanske journalist Jeff Jarvis spørgsmålet: Hvad ville Google gøre, hvis de skulle erobre din branche?

Den tredje og sidste bog er ”Facebook – fra kollegieværelse til børskandidat”. Lydbogen fortæller historien om verdens største sociale netværk og folkene bag.  Lydbogen kan hentes fra 1. til 21. februar 2012.

Alle lydbøgerne kan hentes på DR’s hjemmeside.

Mere til stoffet

Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek absolut seneste nyt om emnet. mobilsiden fulgte op på sagen. 30/12/2011 fulgte redaktionen op med et indlæg om Grafisk illustration over Steve Jobs liv – Den videre historie kan du læse her. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..