Gratis tale, SMS og data til og fra jordskælvsramte Nepal

De danske teleselskaber går sammen om at give gratis tale, SMS og data til pårørende efter lørdagens jordskælv i Nepal.

Gratis tale, SMS og data til og fra jordskælvsramte Nepal

Flere danske teleselskaber har i løbet af det seneste døgns tid offentliggjort, at de ekstraordinært i forbindelse med det voldsomme og dødelige jordskælv i Nepal giver forbrugerne gratis tale, SMS og data.

Læs også: Call me-kunder er Danmarks mest loyale

For nemmere at sikre sig, at familier og pårørende har det godt efter hændelserne, vælger en stor del af de danske teleselskaber i en begrænset periode at fjerne den dyre afgift, der normalt er at finde på SMS, tale og data.

Du undgår derfor en skyhøj mobilregning ved månedens udgang, og du kan i stedet bekymringsfrit sikre konktanten til bekendte i de ramte områder.

Læs også: 3 udvider gratis roaming til flere lande

Vi samler herunder en foreløbig oversigt over teleselskabernes udmeldinger om situationen og hvilke ændringer, de foretager deraf.

  • 3 og Oister: Fri SMS og tale mellem Danmark og Nepal til og med den 10. maj 2015.
  • Telenor: Fri tale og SMS mellem Danmark og Nepal + fri data fra Nepal til Danmark fra den 25. april til den 9. maj.
  • TDC, Telmore og YouSee: Fri tale og SMS mellem Danmark og Nepal og lokalt fra 25. april til mindst 4. maj.
  • Telia: Fri tale, SMS og data mellem Danmark og Nepal fra 25. april til 2. maj.
  • Call me: Fri tale, SMS og data mellem Danmark og Nepal samt lokalt fra 25. april til 2. maj.

Klik på teleselskabernes navne ovenover for at se de oprindelige Facebook-opslag, hvor du kan læse mere om ændringen i forbindelse med katastrofen i Nepal.