Gravid? Så kan du nu følge graviditeten i ny applikation

Gravide kvinder har oftest en række spørgsmål og nu behøver du ikke længere købe stakkevis af bøger – ny applikation guider dig.

Gravid? Så kan du nu følge graviditeten i ny applikation

Gravide kvinder søger oftest bunker af informationer i diverse bøger og på internettet, og nu har de fået hjælpen endnu nærmere – nemlig i en ny mobilapplikation. Applikationen hedder ”Gravid – mens du venter”.

Bag den nye applikation står Jordemoderforeningen, Komiteen for Sundhedsoplysning og TrygFonden og de forsøger at dække de gravides informationsbehov på mobiltelefonen – der er det medie de fleste af os har nærmest. Det skriver dr.dk.

 – ”Hvis man bliver i tvivl om noget, får man svaret med det samme. Man skal ikke vente til man kommer hjem og kan slå det op. Og så har appen også en kalender, hvor man bl.a kan gemme sine jordemoderaftaler sammen med de spørgsmål, som man skal huske at stille ved næste konsultation,” forklarer Birgitte Dansgaard.

gravid applikation
Screenshots fra applikationen “Gravid – mens du venter”

Hvad kan du med applikationen?

Du kan i applikationen læse om graviditeten, blive mindet om hvornår det er tid til jordemoderbesøg, samt vise vej til den fødeafdeling du skal føde på.

Der er også mulighed for, at lave en dagbog med plads til dine egne tanker og fotos, følge graviditeten uge for uge, få tips om alt fra sundhed til mad og motion under graviditeten, fødselsforberedelse med video-instruktion i øvelser og hvilestillinger, jordemoderens råd om graviditetsgener og –komplikationer samt fødsel, smertelindring og tiden lige efter fødslen.

Foruden det, så kan du finde kontaktoplysninger på alle fødesteder i Danmark, hvis der skulle blive brug for dette.

Du kan downloade applikationen for 19 kroner i Apples App Store og Google Play Store.