GTA: San Andreas til Android

Rockstar Games super populære spiltitel GTA: San Andreas er nu klar til download til Android.

GTA: San Andreas til Android

Et af de mest populære spil i serien Grand Theft Auto, er netop blevet tilgængeligt i Google Play Store. GTA: San Andreas er klar til download til Android.

Det actionfyldte spil udkom i sidste uge til iOS, men nu kan brugere med Android også få glæde af hæsblæsende biljagter, streetfight, damebekendtskaber og drive-by-shooting.

Der er tale om action for alle pengene, og i dette tilfælde skal man slippe 45 kroner, for at hente spillet til Android i Google Play Store.

GTA: San Andreas er ganske vist ikke det nyeste spil i serien, da GTA: V udkom tidligere i år til spilkonsoller. Men for kendere af spillet, vil GTA: San Andreas være et kærkommet gensyn, som man næsten ikke kan blive træt af.

Kilde: Google Play Store