Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Guide: Efterårets bedste billige smartphones

Guide: Efterårets bedste billige smartphones

Er du på jagt efter en god, men billig smartphone? Vi har samlet de stærkeste smartphones under to tusinde kroner her.

Nexus 5X er en favorit blandt prisvenlige smartphones
Nexus 5X er en favorit blandt prisvenlige smartphones

Studiestart, skolestart eller bare en dyr sommerferie - der kan være mange årsager til lommesmerter når efteråret melder sig.

Budgettet kan desuden blive rigtig presset, hvis en ny smartphone står øverst på indkøbseddlen, for disse kan let løbe op i flere tusinde kroner.

Mindre kan dog sagtens gøre det. I dag kan du sagtens få en glimrende smartphone for under to tusinde kroner, så længe du køber den rette model. Mobilsiden.dk har her samlet de bedste bud på prisbillige smartphones som ikke går på kompromis med kvaliteten.

Læs også:  Guide: Forårets bedste billige smartphones

Samsung Galaxy A3 (2016) ser lækrere ud, end hvad prisen antyder
Samsung Galaxy A3 (2016) ser lækrere ud, end hvad prisen antyder
Foto: Mobilsiden.dk

Samsung Galaxy A3 (2016) – kompakt og lækker

Vi har ikke altid være fans af Samsungs begynder-smartphones hos mobilsiden.dk. underdimensioneret hardware og tungt interface går sjældent godt hånd i hånd.

Sådan hænger tingene heldigvis slet ikke sammen i Samsungs fikse budgetkriger: Galaxy A3 – vel at mærke i 2016-modellen.

Smalle kanter omkring en Gorilla Glas 4 skærm på beherskede 4,7 tommer, gør mobilen yderst kompakt og anvebdelig i brug. Selvom prisen er lav, er A3 (2016) heller ikke sløv. Den fire-kernede processor klarer de fleste apps og spil uden tøven mens kameraet reagerer prompte.

Køb den fordi:

  • Smukt design og finish
  • Kompakt og fiks størrelse
  • Kvikt kamera
  • Prisen er lav
Læs den fulde test
Set til omkring 1.500 kroner.

LG Nexus 5X 32GB – Bedst til prisen

Den billigste Nexus telefon fra LG har siden forårets store prisreduktioner været en stor favorit på mobilsiden.dks redaktion. For her får du rigtig meget mobil for få penge.

Nexus 5X er udviklet som et samarbejde mellem LG og Google. LG tager sig af al produktion af det mekaniske mens Google varetager Android-softwaren og holder den permanent opdateret. Det betyder, at du altid har den nyeste og bedste udgave Android om bord – noget som kun få topmobiler kan prale med.

Hardwaren er nu snart et år gammelt, men er stadig sammenlignelig med mellemklassens bedste smartphones. Her får du en potent hexa-core processor og et kamera der glimrer ikke bare i dagslys men også i nattetimerne – altså der hvor det typisk kniber for de fleste smartphones.

LG Nexus 5X er også den eneste mobil i sit prisleje der kan mønstre en fingeraftrykslæser og du får samtidig en flot 5,2 tommers Full HD skærm med i købet.

Køb den fordi:

  • • Stærk hardware og software
  • • Flot skærm
  • • Bedste ydelse til prisen
  • • Fingeraftrykslæser
Læs den fulde test
Set til omkring 1.900 kroner.

Huawei P9 Lite er tæt på at være lige så funktionsrig som sin P9 storebror
Huawei P9 Lite er tæt på at være lige så funktionsrig som sin P9 storebror
Foto: Mobilsiden.dk

P9 Lite Dual SIM – stilfuld dual-SIM

Huawei høstede mange roser for sit P9-flagskib, men fortjener næsten endnu mere bifald for den billigere P9 Lite. Den er næsten lige så kompetent men koster kun det halve.

Processoren og batteriet er begge stærke, mens displayet er flot med sine 5,2 tommer Full HD. Designet er et nydeligt miks af metal og plast – og så har P9 Lite endda plads til to SIM-kort, så du kan have to mobiltelefoner i en enhed. Slutteligt får du en glimrende sikkerhedsløsning i Huaweis yderst effektive fingeraftrykslæser.

Eneste lille svaghed er kameraet, som ganske vist reagerer kvikt, men ikke kan levere lige så flotte resultater som LG Nexus 5X.

Køb den fordi:

  • Stærkt batteri
  • Lækkert design
  • Dual SIM
  • Lynhurtig fingerscanner
Læs den fulde test
Set til omkring 2.000 kroner.

Med Motorola Moto G4 Play får du storskærm for alle penge
Med Motorola Moto G4 Play får du storskærm for alle penge

Moto G4 Plus - Når det skal være stort

Er du mest til de store skærme, er der faktisk også gode alternativer at finde under to tusinde kroner.

Her skal du overveje fjerde generation af Motorolas populære budgetserie, Moto G.
Særlig godt bliver det, hvis du investerer i G4 Plus-modellen, for den råder over et flot 5,5 tommer stort Full HD-display. Du får samtidigt et stærkt kamera på 16 megapixels parret med en god octa-core processoer.

Den arver Motorolas forkærlighed for uspoleret Android-software - det er dog mindre sikkert hvorvidt softwaren vil opdateres med samme punktlighed som tidligere, da det var Google der ejede Motorola.

Køb den fordi:

  • Stort display
  • Afrundet design
  • Uspoleret Android
Læs anmeldelsen her
Få den bedste pris her

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies