Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Hacker: Derfor lækkede vi SnapChat-informationer

Hacker: Derfor lækkede vi SnapChat-informationer

Siden bag de lækkede informationer til SnapChat-tjenesten fortæller nu hvorfor og hvordan de gjorde det.

Som beskrevet på Mobilsiden.dk, så har 4.6 millioner nordamerikanske SnapChat-brugere været udsat for lækning af personlige informationer. 

SnapchatDB, der er websitet bag informationer, har nu fortalt TheVerge hvordan og hvorfor de lækkede informationerne. 

"Vores motivation bag udgivelsen var at øge den offentlige bevidsthed omkring problemet, og også lægge offentligt pres på Snapchat i at få dette sikkerhedshul lukket," siger de. "Sikkerhed betyder lige så meget som brugeroplevelsen”

Sagen er den, at SnapChat selv gjorde opmærksom på, at man i teorien ville kunne lave en database over brugernavne og mobilnumre, hvis man i forvejen kunne få adgang til en samling numre for et særligt område, postnummer eller landsdel. 

SnapChat har med andre ord vist vejen, og det lader netop til at være måden som sitet har brugt for at lave databasen. 

Informationerne fra SnapchatDB er sidenhen blevet utilgængelige, da websitet er taget ned, dog "ikke på grund af sagsanlæg, men på grund af den overvældende opmærksomhed, at dette får” siger SnapchatDB til TheVerge. 

Indtil videre er der ingen offentlige udmeldinger fra SnapChat om sagen. 

Kilde: TheVerge

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies