Hackerne går efter din mobiltelefon

Hackerne flytter nu fokus fra computere og styresystemer til smartphones. Det betyder, at mobilbrugerne udsættes for en stor risiko.

Hackerne går efter din mobiltelefon

Ved en sikkerhedskonference i Vancouver, British Columbia, udloves en præmie på 60.000 kroner, til den som hacker en smartphone.

Et sikkerhedsfirma er overbevist om, at fokus er ved at flytte fra computere til telefoner.

 -“Hackerne vil vise ‘at det kan vi’. Der er ingen tvivl om, at de på konferencen beviser at de KAN”, siger Michael Dahl, der er Channel Manager for F-Secure i Danmark.

Hackerne skifter til mobilplatformen fordi computerbrugere verden over bliver bedre og bedre til at sikre maskinerne og styresystem, men mobilen er stadig, pivåben. Derfor er det oplagt at gå den vej.

Reklamer giver utryghed

I dag benyttes mobilen til mange forskellige formål, f.eks. bliver køb af tjenesteydelser som bus- og togbilletter mere almindelige, og reklamer er så småt også en del af mobilbrugernes hverdag. Derfor er det oplagt for kriminelle at jagte helt almindelige forbrugere.

– “I takt med at reklamer på mobilen udbredes bliver det vanskeligere for slutbrugerne at sortere hvad der er reklamer, og hvad der er ondsindet spam, lyder det fra Michael Dahl.

Sms’erne bliver farlige

Senest en januar gik en kæde-sms rundt, som forsøgte få e-mail adresser ud af modtagerne.

Beskeden lød: “JOBANNONCE: Arbejd hjemmefra med lette opgaver pr. tlf. Ikke salg, på fri/fuldtid. Timeløn kr. 300-500+ Med mange flere muligheder! SMS din mail, for komplet info

– “Det var helt klart en fishing-sms. Jeg er slet ikke i tvivl om, at formålet var at lokke”, siger F-Secure-chefen. Han opfordrer til yderste forsigtighed, inden der responderes på sådanne beskeder.

Hackerkonkurrencen sættes i gang den 18. marts 2009, og selvom det ikke forventes at udløse millioner af hackerangreb på mobiltelefoner, regner sikkerhedsbranchen med, at der skabes meget mere opmærksomhed omkring hvilken sikkerhedsrisiko en mobil kan udgøre.

Læs også:
Indholdet på din mobil kan stjæles