Haier: Kuglepen-telefonen er ikke død
Er man træt af det traditionelle candybar-, klap- eller slider-design på mobiltelefonen, så kunne det være, man skulle overveje at kigge nærmere på Haiers mobilsortiment.
Den lille mobilproducent har nemlig sat liv i deres kuglepen-design, hvor P7 og P8 er de nyeste medlemmer. På trods af 65 gram og et design på størrelse med en helt almindelige kuglepen, har P8 både triband GSM, VGA-kamera, lommeregner og farveskærm.
Specifikationerne er måske lidt forældede, men nu ser det også ud til, at en ny producent er på vej. I hvert fald florerer der rygte-billeder på internettet, som viser et nyt kuglepen-design, som giver endnu flere muligheder på trods af størrelsen.
Kan man ikke vente, kan Haier P7 købes i den internationale butik UnlockedMobiles.com.