Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Happy slapping griber om sig

Happy slapping griber om sig

Der er ikke en, heller ikke to - men efterhånden en hel del sager om happy slapping i Danmark. Faktisk har fænomenet fundet sted i en tredjedel af politikredsene i landet.

Happy slapping har nu fundet sted i en tredjedel af alle landets politikredse.
Happy slapping har nu fundet sted i en tredjedel af alle landets politikredse.

Noget kunne tyde på, at selv politiet er rystede over den massive udbredelse, fænomenet happy slapping har fået. I alt fald er det Foreningen af Politimestre i Danmark, som har oplyst til Justitsministeren, at der har været sager om happy slapping i 15 af de politikredse, som foreningen har modtaget svar fra i sin rundspørge.

Happy slapping oversættes på dansk bedst med mobilvold. Det handler ganske enkelt om, at en eller flere personer overrasker en intet-anende fremmed person med at give ham et lag tæsk, mens vennerne optager begivenheden. Herefter lægges videoklippet ud på nettet til frit skue for dem, som finder det morsomt at kigge på.

Eftersom happy slapping er et forholdsvis nyt fænomen i Danmark, kan det nogle gange være svært for politiet at definere, om der er tale om happy slapping, eller en anden form for vold. Da Foreningen af Politimestre i Danmark lavede deres rundspørge, var der da også enkelte tilfælde, som ikke med sikkerhed kunne karakteriseres som happy slapping.

Det er svært at give et entydigt svar på, hvorfor happy slapping er blevet så udbredt i Danmark. Men Rigspolitichefen vil ikke udelukke, at nogle af de mennesker, som eksperimenterer med fænomenet, har fået kendskab til det gennem medierne.

Det er hans indtryk, at der er tale om et begrænset antal af sager, hvor de fleste er af mindre alvorlig og voldelig karakter. Kun enkelte sager karakteriseres som rigtig grove.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies