Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Har Samsung overhalet Motorola indenom?

Har Samsung overhalet Motorola indenom?

Analytikere spår, at Samsung bliver nummer to som den næststørste mobilproducent i verden.

Tal for Motorola har vist, at deres markedsandel i andet kvartal af 2007, er faldet helt ned til 15,3 procent. I samme tidsrum lykkedes det for Samsung at få øget deres andel, så de på indeværende tidspunkt har 14,5 procent af den samlede markedsandel. Det er på baggrund af denne ændring, analytikere nu udtaler, at Samsung ligger lunt i svinget til at overhale Motorola.

For blot et år siden besad Motorola med 22 procent næsten en fjerdedel af mobilmarkedet, og dengang var der nærmere tale om, at de måske kunne overhale Nokia, som markedsleder.

I dag er Motorla milevidt fra sidste års profetier. Motorola har dog på ingen måde givet op, de sætter deres lid til deres nye mobilserie som føres an af Razr2. Denne forventes at lande på markedet engang i efteråret.

Nokia har øget deres markedsandel til nu at være 37,4 procent, hvilket må siges at være en komfortabel føring sammenlignet med markeds toeren og treeren.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies