Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HBO indgår også samarbejde med eb.dk

HBO indgår også samarbejde med eb.dk

HBO Nordic er så småt i gang med deres udbredelse i Danmark, hvilket nu også inkluderer et samarbejde med Ekstra Bladet.

HBO Nordic og Ekstra Bladet indgår et samarbejde, som betyder avisens læsere vil kunne se amerikanske HBO-serier via hjemmesiden eb.dk mod betaling. Det skriver Ekstra Bladet i en pressemeddelelse.

 - HBO snart klar til danskerne

Brugerne vil kunne købe adgang til serier og film i en pakke, som koster 79 kroner om måneden. Med den pakke får man adgang til serierne ’on demand’. Og 24 timer efter et afsnit af en given serie har haft premiere i USA, så vil de kunne ses på eb.dk med danske undertekster.

-”Vi har 1,5 millioner visninger af vores korte web-tv indslag hver uge, og med aftalen med HBO Nordic kan vi nu også præsentere vores brugere for længere serie-formater og fil af meget høj kvalitet. Samtidig får vi erfaringer med betalt indhold,” udtaler redaktionschef på Ekstra Bladet TV, Anders Refnov.

Det nye tilbud vil blive lanceret i oktober måned og kan nydes på tablets, computeren, smartphones, spilkonsoler og Smart-TV.


Læs også:
 - HBO har bekræftet dansk pris
 - Filmtjenesten HBO kommer ind i Samsung Smart TV

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Fidoble 04-10-2012 14:41:20

Jeg har svært ved helt at gennemskue hvad det her samarbejde går ud på. Hvad er det man får/ikke får ved at kunne se HBO indhold på eb.dk?
Har HBO ikke deres egen tjeneste eller skal alt HBO indhold ses via eb.dk?

0 0
Slaraffenland 04-10-2012 21:24:58

Nøjagtig samme tanke strejfede mig. Hvad pokker har Ekstra Bladet med HBO at gøre ??!

0 0
hellas7 04-10-2012 17:02:39

måske er det en skrivefejl mht. prisen? For der er da ingen mening i det, hvis samarbejdet ikke gør det billigere (eller midlertidigt gratis) end dem, der ikke har abonnement på eb.

0 0

Om brug af cookies