Hele dette års portefølje af Moto-smartphones fra Lenovo lækket

Der er masser af nye Moto-smartphones i vente fra Lenovo. Et lækket billede fra en præsentation afslører hele producentens portefølje for i år.

Hele dette års portefølje af Moto-smartphones fra Lenovo lækket

Der er sket store ændringer i Moto-serien, efter kinesiske Lenovo opkøbte Motorola fra Google – og et nyt lækket billede afslører nu, at der er endnu flere smartphones på vej.

Læs også: Lenovo på vej med ny, prisvenlig Moto C og Moto C Plus

Det er Twitter-tipsteren evleaks, der er kommet i besiddelse af et billede, som viser en komplet oversigt over hele Lenovos kommende smartphone-serier. På billedet ses det, at Lenovo vil lancere intet mindre end fem forskellige smartphoneserier i år – helt præcist Moto Z, X, G, E og C.

I Moto z-serien bliver Moto Z Play og Moto Z Force opdateret, hvor sidstnævnte får understøttelse for LTE-hastigheder på 1 Gbit/s, hvilket må betyde, at den får en Snapdragon 835-processor fra Qualcomm.

Som der har været på tale flere gange, vender Moto X tilbage igen, og det ses også på dette billede. Telefonen får en 5,2” stor skærm med en Full HD-opløsning, hvor der også skulle være ”3D Glass”.

Moto G-serien bliver udvidet med to nye modeller, Moto GS og GS+, som er henholdsvis 5,2” og 5,5” stor – begge med en Full HD-opløsning.

Også Moto E-serien bliver opgraderet i år, hvor Moto E bliver 5” stor og får 2.5D glas, mens Moto E Plus vil udmærke sig med et 5.000 mAh stort batteri. Begge telefoner får en HD-skærmopløsning.

Læs også: Lenovo Moto G5 Plus – behøver man egentlig mere? [TEST]

Sidst, men ikke mindst, er også en hel ny C-serie på vej, som er endnu billigere end E-serien. Her får du kun det absolut mest nødvendige, tilføjer Lenovo i sin præsentation. Både Moto C og Moto C Plus får en skærm på 5”, og i sidstnævnte model bliver der plads til et batteri på 4.000 mAh.

Det er endnu uvist, hvornår de forskellige Moto-mobiler bliver afsløret, men de kommer formentlig drypvis hen over de kommende måneder. Moto X-telefonen kunne dog meget vel være lige om hjørnet, da den allerede er blevet spottet ved en hemmelig præsentation – muligvis endda den samme hvor ovenstående billede stammer fra.

Historien forstsætter

Historien er stadig aktuel. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 5/5/2017 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med en historie med fokus på Disse smartphones kommer i maj måned – Læs her. Emnet er stadig Hot. Klik her for seneste nyt..