Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Hent musik via fildeling på mobilen

Hent musik via fildeling på mobilen

Et nyt program til mobiltelefonen muliggør adgang til download af musik fra et katalog på 50 millioner musiktitler.

Et nyt program til mobiltelefonen muliggør adgang til download af musik fra et katalog på 50 millioner musiktitler.
Et nyt program til mobiltelefonen muliggør adgang til download af musik fra et katalog på 50 millioner musiktitler.

PeerBox Mobile er et avanceret program til mobiltelefonen som kan bruges til download af musik fra åbne fildelings-netværk.

Programmet kan køre på alle telefoner med styresystemet Symbian. Det vil sige f.eks. Nokia N91, N91, N70, 3230, 7610 plus mange andre modeller. Også en række produkter fra Samsung og Panasonic bruger Symbian.

Hvad hedder sangen? PeerBox kan hjælpe

Vi kender alle det, at stå på et diskotek eller lytte til radioen. Pludselig spilles en super fed sang som man overhovedet ikke aner hvad er. Her kommer PeerBox til nyttig hjælp.

Ifølge programmets hjemmeside kan du blot optage 15 sekunder af sangen. PeerBox kan så søge efter sangens 'fingeraftryk' i den globale database – og et øjeblik efter, har du titlen på din telefon. Et hurtigt tryk mere, så har du påbegyndt download af sangen til mobiltelefonen.

Fildeling og sikkerhed

Det med download fra et fildelingsnetværk er normalt noget som skaber en vældig debat om rettigheder til musikken. Den kritik har PeerBox Mobile allerede taget højde for.

Udviklerne bag PeerBox fortæller, at de har integreret et genkendelses-system som automatisk kan spore materiale der er omfattet af copyright. Det betyder at PeerBox kan opkræve betaling for den musik der downloades.

Det er dog fortsat sparsomt med oplysninger om hvordan man betaler fra mobiltelefonen og om hvilke rettigheds-organisationer der er aftaler med.

Stadig i test

PeerBox Mobile har netop overstået den første offentlige testfase – dog uden mulighed for at downloade. Snart kommer testfase to, og derefter skulle programmet for alvor være klar.

Læs mere på: peerboxmobile.com

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies