Her er de bedste abonnementer til 200 kroner eller under

Er du på udkig efter et nyt abonnement? Mobilsiden har taget et pristjek hos de danske teleselskaber. Her er de billigste abonnementer for under 200 kroner.

Her er de bedste abonnementer til 200 kroner eller under

Hvis du er på jagt efter et nyt abonnement til din smartphone, bør du prøve og tage et kig på det, du har lige nu. Er det abonnement, du købte for måske to år siden, rent faktisk konkurrencedygtigt i dag, eller betaler du unødvendigt meget om måneden?

Det kan du få et indblik i i denne sammenligning, hvor Mobilsiden har været på rundtur hos de forskellige danske teleselskaber for at undersøge, hvem der tilbyder de bedste abonnementer for 200 kroner eller mindre.

Læs også: Her er de bedste abonnementer til under 100 kroner

I sidste uge fandt Mobilsiden de absolut billigste abonnementer frem til maks. 100 kroner til dem, der ikke behøver meget mere end få timers tale og et par GB data. Nu præsenterer vi de bedste abonnementer til de forbrugere, der bruger smartphonen noget mere intensivt og streamer Netflix, YouTube og downloader tunge spil på farten – med andre ord dem, der har brug for noget større abonnementer.

Der er dog ingen grund til at punge op for dyre abonnementer til over 300 kroner. Det kan nemlig gøres langt billigere – uanset om du er storforbruger af data, som første sammenligning nedenfor er henvendt til, eller om du prioriterer ekstra inkluderede streaming- og indholdstjenester til en god pris med i dit abonnement – som sagt igen for maks. 200 kroner.

Her får du mest data for pengene

Danskernes forbrug af mobildata stiger konstant, og derfor er dataplaner også noget af det, der konkurreres mest om. Hvis du hører til en af mange, der prioriterer mange GB data i dit abonnement højt, skal du tage et kig her.

Mobilsiden har nemlig samlet de 5 teleselskaber, der per 12. februar tilbyder mest data til prisen inden for en prisramme på de føromtalte 200 kroner. De nedenstående teleselskaber er sorteret efter hvor meget en GB data koster, og her er det – lige som i sidste uge – Oister, der løber med sejren.

For blot 109 kroner – billigere end nogle af de andre på listen – er Oister også det teleselskab, der tilbyder flest GB data for under 200 kroner. Herefter følger Telmore og CBB Mobil, der tilbyder 20 GB data og 20 timers tale for henholdsvis 129 og 139.

Teleselskab Data Tale Pris/mdr. Pris/GB
1. Oister 22 GB 22 timer 109 kr. 4,9 kr.
2. Telmore 20 GB 20 timer 129 kr. 6,5 kr.
3. CBB Mobil 20 GB 20 timer 139 kr. 7 kr.
4. Call Me 20 GB Fri tale 159 kr. 8 kr.
5. Coop mobil 20 GB 40 timer 179 kr. 9 kr.

Herefter følger 3 og happii (10 kr. per GB), YouSee (11 kr. per GB), Zenji og Fullrate (12 kr. per GB), Telenor og Telia (20 kr. per GB) og til sidst TDC (25 kr. per GB).

Abonnementer med streaming- og indholdstjenester

Gennem de seneste år er det også blevet særdeles populært at lokke kunder til ved at indgå en række samarbejder med forskellige udbydere af indhold. Det kan være HBO Nordic, Netflix og Spotify for streaming af film, tv-serier og musik. Det kan også være andre typer af indhold som Mofibo (lydbøger) eller ekstra fordele som gratis roaming i udlandet eller gavekort.

Da det er vanskeligt at sammenligne teleselskaberne efter pris eller pris per GB data, når der også indgår forskellige indholds- og streamingtjenester, ser du nedenfor de 5 danske teleselskaber i vilkårlig rækkefølge, som her og nu tilbyder abonnementer for 200 kroner eller under med forskellige inkluderede tjenester.

Teleselskab Data Tale Streamingjeneste(r) Pris/mdr.
1. Telia 10 GB Fri tale HBO Nordic, Storytel eller Telia TV 199 kr.
2. TDC 8 GB Fri tale Vælg 2: C More, TDC Play Film & Serie, TDC Play Musik, TDC Rejseklar EU, Mofibo, WYPE, Politiken, Blockbuster
5 GB Ekstra Data, Datadeling eller TDC Rejseklar EU 100 MB
199 kr.
3. YouSee* 2-10 GB 2-10 timer YouSee Musik og valgfri film hver måned 129 kr.
3. Zenji 16 GB Fri tale 100 kroner tilbage hver måned til valg af gave blandt 3.000 forskellige 199 kr.

*Da YouSees abonnementer er fleksibele, kan du selv bestemme antallet af GB data og timers tale inden for en ramme, der i dette Small-abonnement hedder 2-10 GB data og 2-10 timers tale. Mængden af valgt data påvirker mængden af tale og omvendt.

Efterfølgende nyt i sagen

Tematikken slutter ikke her. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. Allerede d. 10/2/2016 fulgte vi historien op med sagen om Nu understøtter Sonos officielt Apple Music – Klik her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..